Antallet af underretninger om mulig hvidvask stiger

Sidste år modtog Hvidvasksekretariatet hos Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet (Søik) 35.768 underretninger om mulig hvidvask. (Arkivfoto) Foto: ólafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix

En stor del af et stigende antal underretninger om mulig hvidvask sidste år kom fra pengeinstitutter.

Offentliggjort Sidst opdateret

I løbet af sidste år skete der en markant stigning i antallet af underretninger om mulig hvidvask.

I 2018 blev der indberettet 35.768 underretninger til Hvidvasksekretariatet hos Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet (Søik).

Det er en stigning på 44 procent i forhold til 2017. En stor del af de anmeldelser kom fra pengeinstitutter, der indgav 26.403 indberetninger.

Det er godt, at de professionelle finansielle aktører er kommet på banen, lyder det fra politiinspektør Thomas Anderskov Riis.

- Det kan være, hvis der er en transaktion, som optræder mistænkeligt i forhold til det kundekendskab, man har ude i banken, siger han.

- Det kan være et beløb, der går ind på en konto, som er atypisk for det mønster, som den enkelte kunde har. Så går bankerne i dialog med kunden og spørger, hvad det skyldes.

Hvis der ikke er en retvisende forklaring, så er det i sig selv mistænkeligt, påpeger politiinspektøren.

Det er politiets overbevisning, at der i dag er stort fokus på hvidvask og terrorfinansiering. I 2017 stod pengeinstitutterne for 18.463 underretninger om mulig hvidvask.

Politiinspektøren påpeger, at der er tale om underretninger og ikke konkrete anmeldelser.

- I langt de fleste tilfælde er der ikke tale om noget kriminelt, siger han.

Samtidig med, at der bliver indsamlet flere indberetninger hos Søik, bliver der også videregivet flere oplysninger.

Det er ikke til at sige, præcist hvor mange af underretningerne, der ender som egentlige anklager.

- Det fører naturligvis ikke til sager alle sammen, siger Thomas Anderskov Riis og tilføjer:

- Det er svært at sige, hvor mange underretninger, der fører til sager, fordi det er et samspil med mange andre informationer ude i politikredsene.