Bedre retssikkerhed i Grønland koster 34 millioner

Når det gælder lov og ret i Grønland, har Danmark et stort medansvar, og derfor beder Advokatrådet nu regering og folketing om at løfte retssikkerheden op på et højere niveau.

For eksempel koster det at sikre, at der i alle kriminalsager om alvorlige forbrydelser som drab og voldtægt medvirker uddannede anklagere og uddannede forsvarere.

Et konsulentfirma har regnet på omkostningerne ved de anbefalinger, som Advokatrådet kom med i en rapport i foråret. Samlet løber det op i 34,3 millioner kroner årligt, er Copenhagen Economics nået frem til.

Den største post i regnestykket vedrører retssikkerheden i de alvorlige kriminalsager, og her er det ifølge Advokatrådet også nødvendigt at sikre en ordning med bistandsadvokater - altså personer, der varer ofrenes interesser.

- Vi håber, at det danske folketing kan se afgørende nødvendighed af at give det grønlandske retsvæsen et markant retssikkerhedsmæssigt løft, udtaler Martin Lavesen, der er formand for Advokatrådet.

På ønskesedlen er desuden bedre juridisk dækning i de mindre befolkede områder.

I alt er der 25 anbefalinger. For eksempel er det nødvendigt at ansætte flere anklagere.

Men i øvrigt bør samtlige kredsdommere efteruddannes og tilbydes en bacheloruddannelse i jura. En opnormering af de fire kredsretter vil kunne håndtere sagspresset og give plads til efteruddannelse.

At fastholde og tiltrække dommere og dommerfuldmægtige hører også med - og det koster, lyder det fra konsulentfirmaet.

I dag tjener fagfolk som læger og anklagere i Grønland cirka 25 procent mere i forhold til tilsvarende stillinger i Danmark.

Men det er modsat, når det gælder dommere og dommerfuldmægtige hos Retten i Grønland og Grønlands Landsret. De tjener 15 procent mindre end i Danmark, selv om leveomkostningerne er højere.

For at løse det, som Copenhagen Economics kalder rekrutteringsudfordringerne, bør dommere og dommerfuldmægtige have samme lønpræmie som læger og anklagere.

Enkelte af anbefalingerne er rettet til Naalakkersuisut og aktørerne i det grønlandske retsvæsen.

- Men langt hovedparten af anbefalingerne er målrettet den danske regering og folketing, fordi justitsområdet ikke er overtaget, siger Martin Lavesen fra Advokatrådet.

/ritzau/