Christianias hashhandel er svær at stoppe trods afspærring og utrygge beboere

Christianitter havde natten til tirsdag afspærret Pusher Street og spurgte politi og politikere, hvorfor de ikke lukker gaden helt. - Vi vil gerne opfordre alle til at lade være med at købe deres hash på Christiania. Penge, der bliver tjent i Pusher Street, finansierer banderne og ikke Christiania, lyder det fra gruppen i en udtalelse. Foto: Presse-Fotos.dk/Ritzau Scanpix

Der er så mange penge på spil for kriminelle grupperinger, at det er svært at få bugt med den organiserede hashhandel på Christiania, siger lektor.

Offentliggjort Sidst opdateret

Natten til tirsdag blokerede en gruppe christianitter indgangen til den del af fristaden, der er kendt som Pusher Street.

I ly af natten fik de stillet barrikader i form af containere og betonklodser op ved indgangene til gaden, hvor den organiserede hashhandel på Christiania finder sted.

Det var en protest efter lang tids frustration over eskalerende vold.

- Aktionen sker i håb om at befri Christiania fra bandernes og rockernes tyranni, lød det fra gruppen, hvoraf ingen vil stå frem med navn af frygt for konsekvenser for deres sikkerhed.

Men op ad dagen tirsdag fjernede ukendte personer afspærringerne.

Læs her, hvad der går forud for nattens aktion:

* Volden er eskaleret:

Både politi og christianitter har i en længere periode fortalt om eskalerende vold og forråelse omkring hashhandlen.

I april kom det frem, at mange christianitter frygter en decideret bandekrig efter flere voldsomme episoder med tæskehold og knivstikkerier.

Volden kulminerede i oktober sidste år, da en 23-årig mand fra Christiania blev dræbt - skudt på klos hold ved en af hashboderne.

- Vi er almindelige mennesker, der skal passe vores job og smøre madpakker til vores børn. Banderne er voldsparate og klar til at slå ihjel for at beskytte deres indtægter og deres territorier, udtaler gruppen bag nattens aktion.

* Hvem står bag hashhandlen?

Ifølge Berlingske drives handlen af bander som Hells Angels, Satudarah, Bandidos eller den forbudte bande Loyal To Familia, LTF.

Men personer med bopæl på Christiania står for godt halvdelen af boderne.

Politiet har oplyst til Berlingske, at omkring 40-50 af de godt 850 christianitter – heraf godt 700 voksne – har en direkte økonomisk interesse i, at hashhandlen fortsætter.

Sidste år oplyste politiet til Ritzau, at langt de fleste anholdte i Pusher Street er socialt udsatte personer, som udnyttes af rocker- og bandegrupperinger til at stå i hashboderne.

* Hvorfor lukker politiet ikke bare den ulovlige hashhandel?

Det forsøger politiet også. Alene i perioden fra nytår og frem til 9. maj i år var betjente i uniform på Christiania 231 gange, lyder et svar til Folketingets retsudvalg fra justitsminister Peter Hummelgaard (S).

I samme periode ryddede Københavns Politi Pusher Street 34 gange for boder, hash og alle materialer i forbindelse med handlen. I 2022 blev gaden ryddet 100 gange, mens der blev registreret 769 uniformerede indsatser.

Dertil kommer indsats fra betjente i civil, som ikke er med i opgørelserne.

- Men der er så meget profit i cannabismarkedet, at det åbenbart kan blive ved med at være en god forretning, til trods for at politiet tit og ofte konfiskerer produkter og penge og sætter folk i fængsel, vurderer Kim Møller.

En gruppe christianitter, der er frustrerede over den eskalerende vold i forbindelse med hashhandlen i fristaden, barrikaderede natten til tirsdag indgangene til Pusher Street. Foto: Presse-Fotos.dk/Ritzau Scanpix

Han er lektor ved kriminologisk institut på Malmø Universitet og har blandt andet forsket i hashmarkedet på Christiania.

Flere forsøg fra både christianitter og politi på at lukke ned for handlen er slået fejl.

- Det handler også om, at det er enormt ressourcekrævende, hvis politiet skal være massivt til stede hele tiden, siger Kim Møller.

* Hvad sker der nu?

De utrygge beboere har løbende holdt møder med myndigheder og politikere, men føler sig ladt i stikken.

Før sommerferien kunne Peter Hummelgaard ikke love, at gaden ville blive lukket, men ville arbejde på en helhedsplan, som beboerne også skulle tage ansvar for.

- Lige nu peger alle fingre ad alle. Politikerne siger, at christianitterne skal gøre noget. Christianitterne siger, at politikerne skal gøre noget. Alle gør egentlig noget. Problemet er, at det er svært, siger Kim Møller.

Ritzau Grafik. Foto: WER/Free

/ritzau/

Fra hippiedrøm til turistattraktion

* 26. september 1971 blev Fristaden Christiania etableret, da en gruppe af såkaldte slumstormere, hippier, kunstnere, hjemløse og narkomaner rykkede ind i tomme bygninger på Bådsmandsstræde Kaserne på Christianshavn.

* I 1989 stemte Folketinget Christiania-loven igennem. Den lovliggjorde og fastsatte en række betingelser og rammer for anvendelsen af området.

* Der bor i dag cirka 700 voksne og 150 børn på Christiania. Fristaden er den fjerdemest besøgte turistattraktion i København.

* Fra 2012 har Fonden Fristaden Christiania været officiel ejer af området. Beboere kan igennem fonden købe eller leje sig selv fri.

* I august 2022 indgik beboerne på Christiania en aftale med regeringen om, at der skal bygges 15.000 kvadratmeter almene boliger på fristaden frem mod 2031. Til gengæld får de blandt andet lov at købe den del af volden og de boliger, som de i dag lejer af staten, til en fordelagtig pris på 67 millioner kroner.

Kilder: Ritzau, Kristeligt Dagblad, christiania.org og danmarkshistorien.dk.

/ritzau/

Køb et abonnement og få adgang

Allerede abonnent? Log ind her

Digital-abonnement

  • Dagens avis hver dag som e-avis
  • Adgang til alle artikler på folketidende.dk
  • Adgang til arkivet (1873-nu)
  • Adgang til FolketidendePlay
  • Lås op for Folketidende Fordele
Få adgang nu