Omkring hver tyvende bilist på de danske veje kører rundt med alkohol, narko eller potentielt trafikfarligt medicin i blodet.
Det afslører en stor europæiske undersøgelse, som danske DTU Transport har stået i spidsen for, skriver JydskeVestkysten.
Næsten 50.000 tilfældige bilister i 13 lande - heraf omkring 3000 i Danmark - er blevet stoppet og testet for blandt andet alkohol, hash, kokain og nervemedicin.
Ifølge rapporten er risikoen for at møde en bilist, der har drukket eller taget stoffer, markant højere i Danmark end i de andre nordiske lande, dog ikke nær så høj som i Sydeuropa.
- Når der er markant færre, der kører med alkohol i blodet i eksempelvis Norge, kan det hænge sammen med, at man i Norge har en promillegrænse på 0,2 og en meget mere restriktiv holdning i befolkningen til at køre spritkørsel, siger Inger Marie Bernhoft, seniorforsker hos DTU Transport.
I forhold til midtfirserne, hvor der blev lavet en lignende undersøgelse, er der sket et holdningsskifte.
- Men der er stadig for mange, der kører spritkørsel. Derfor er det vigtigt, at politiet sætter endnu mere tryk på kontrollerne, for det ved vi hjælper, siger projektleder Pernille Ehlers fra rådet for Sikker Trafik.
Også DTU Transport anbefaler at øge politiets stikprøvekontroller. Det skyldes blandt andet, at spritbilisterne fylder forholdsmæssigt meget på hospitalernes traumecentre.
En tidligere undersøgelse fra DTU Transport, viser således, at over 15 procent af de hårdt trafikkvæstede førere havde drukket, før de kørte galt.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker