Den Sorte Svane skaber mere usikkerhed og paranoia i kriminelle miljøer

I det officielle Danmark har tv-dokumentaren "Den Sorte Svane" allerede fået konsekvenser.

For eksempel er en advokat og en ejendomsudvikler blevet meldt til politiet. En anden advokat er smidt ud af et stort firma, og en socialdemokratisk lokalpolitiker er ikke længere gruppeformand.

Også i underverdenen er der efterskælv. Her stiger usikkerheden, vurderer en tidligere betjent, der har erfaring med at trænge ind i kriminelle miljøer.

- I forvejen er de fleste meget sikkerhedsbevidste, men de bliver nok mere paranoide, end de er i forvejen, siger René Dahl Andersen om virkningen.

Han har arbejdet som undercover-betjent, hvilket han blandt andet beretter om i bøger og foredrag.

Også forsvarsadvokat Peter Trudsø mener, at mistroen blandt de kriminelle er stigende på grund af "Den Sorte Svane".

- Folk bliver testet på alle mulige måder for at sikre, at de ikke er agenter. Det kan i værste fald få fatale konsekvenser, siger Peter Trudsø om de kriminelles omgang med hinanden.

Selv bruger TV 2 ordet muldvarp om juristen Amira Smajic. Man kan også bruge betegnelsen agent. Altså en person, der under dække forsøger at skaffe beviser for kriminalitet.

Lige denne særlige form for efterforskning har politiet netop fået tilladelse til at benytte.

Den 1. juli blev det hidtidige forbud mod politiets brug af civile agenter således ophævet i forbindelse med Bandepakke IV. En civil agent vil i praksis selv være en del af det kriminelle miljø.

- På alle måder er det betænkeligt. Både med hensyn til retssikkerheden og til de involveredes sikkerhed.

- Det er meget farligt, og det bør man være ærlig omkring. Staten påtager sig et særligt ansvar, når man indsætter agenter, mener advokat Peter Trudsø.

Under arbejdet med loven har Justitsministeriet erkendt, at der er en "øget risiko".

En for ivrig eller ustyrlig agent kan lokke en mistænkt til at begå mere kriminalitet, end vedkommende ellers havde planer om. Desuden kan "hvervet som civil agent være forbundet med stor fare for de involverede", har ministeriet noteret.

Men den tidligere undercover-betjent fortæller, at den særlige metode har klare fordele.

- Man sparer mange ressourcer. Når en polititjenestemand skal indsættes som agent, skal der opbygges en historie, en legende, så han kan opnå troværdighed. Den opgave har man ikke på samme måde ved brug af en civil, siger René Dahl Andersen.

- Som kriminel vil han allerede have en tyngde i miljøet. Ved at bruge civile agenter opnår politiet en viden og indsigt, som man ellers ville få svært ved at få, siger han.

Men René Dahl Andersen er også klar over risikoen. Kriminelle kan have skjulte agendaer, når de træder ind i opgaven.

- Hvad er det, der motiverer dem? Man skal huske på, at civile agenter ikke er robotter eller maskiner, de er mennesker.

- Også de politifolk, der skal styre det, er kun mennesker, så noget kan gå galt, ligesom en kirurg eller en skolelærer kan have en dårlig dag, siger René Dahl Andersen.

På Aarhus Universitet har en professor i strafferet tændt det lange lys på sagen. Lasse Lund Madsen gør opmærksom på, at der tilbage i 2003 også var en lovpakke vendt mod rockerkriminalitet.

Men dengang advarede ledende politifolk og anklagere i en arbejdsgruppe mod generel brug af civile agenter.

De så en række betænkeligheder. Og på mange måder bliver de eksemplificeret i TV 2's brug af hovedpersonen i "Den Sorte Svane", Amira.

- Hun svæver nu i stor personlig fare, og TV 2 havde ikke i tilstrækkelig grad kontrol med hende undervejs, siger Lasse Lund Madsen.

Også midt i 1980'erne blev civile agenter diskuteret. Et sagkyndigt udvalg mente, at der kunne gives tilladelse, men et flertal af politikerne i Folketinget var imod.

Det var ikke muligt at afgrænse den kreds af civile personer, som på betryggende vis kunne anvendes som civile agenter, mente flertallet.

Betænkelighederne overtrumfede altså gevinsterne for politiets efterforskning. Men det var dengang.

- Det er meget sigende for den tid, vi lever i, at sådanne retssikkerhedsmæssige risici og betænkeligheder ikke længere fylder meget, mener professor Lasse Lund Madsen.

/ritzau/

TV 2-muldvarp melder sig syg: Retssag kører alligevel