Disse typer sager dropper politiet ofte

Arkivfoto: Anders Knudsen

En række mindre sager må politiet ofte droppe. Politidirektør forstår godt, at det kan være frustrerende for betjente, hvis de gang på gang oplever, at sager forbliver uopklarede.

Offentliggjort Sidst opdateret

Hver dag henlægger Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi sager – enten fordi der mangler spor, eller fordi opklaringen vil kræve uforholdsmæssigt mange ressourcer.

Ifølge politidirektør Lene Frank er det særligt sager om berigelseskriminalitet, mindre hærværk og indbrud, der ofte bliver droppet.

- Det vælter ind med sager om IT-kriminalitet. Små bedragerier og forsøg på bedragerier bliver også i et eller andet omfang henlagt, siger hun.

Ved indbrud handler det især om, hvorvidt sporsikringen på stedet giver politiet noget konkret at gå efter.

- Hvis der er spor ved et indbrud, bliver det ikke henlagt. Men et indbrud uden spor vil meget vel blive henlagt, medmindre der kommer yderligere indbrud, som henleder opmærksomheden på potentielle gerningsmænd, siger hun.

Hun kan godt forstå, hvis borgerne bliver ærgerlige, når deres sag bliver droppet. Men uden prioriteringen ville politiet ikke have mulighed for at nå alle grovere sager om for eksempel personfarlig kriminalitet.

Anerkender frustration

Hun anerkender samtidig, at det kan skabe frustration blandt betjente, når de igen og igen må henlægge sager.

- Der er nogle sektioner, som sidder med små sager og henlægger rigtig mange af dem, men hvis man sidder med personfarlig kriminalitet og arbejder med drab, voldtægt, vold med videre – så henlægger man stort set ingen sager. Derfor vil der være meget stor forskel på, hvilke indtryk man får, afhængig af hvor man arbejder henne i vores organisation, siger Lene Frank.

DR har afdækket, hvordan flere betjente føler, at de bliver presset til at få lukket mange sager hurtigt, hvilket strider mod deres retfærdighedssans. Noget, der har mødt skarp kritik fra de anonyme betjente, DR har talt med.

Efter DR's afdækning har politidirektøren reflekteret over, om kommunikationen på de indre linjer er klar nok.

- Jeg tror, at hvis vi skal gribe i noget internt, så er det nok i virkeligheden, at vi skal være klarere på, hvad det er, vi gør. Det er måske ikke nok, vi bare går og siger, at vi skal prioritere, siger hun og fortsætter:

- Når nogen kan gå ud på den her måde og kritisere, så kan det måske være, fordi de tror, der er noget gedulgt i at henlægge sager som en del af det at prioritere. Men det er det ikke. Der er hjemmel til det i retsplejeloven, og det giver rigtig god mening at gøre, lyder det.