Dommere advarer om længere ventetid med lovpakker

Regeringen har varslet en skærpet kurs mod blandt andet narkohandel fra kiosker og mod seksuelt materiale med børn under 18 år.

Men Justitsministeriet har ikke informeret grundigt nok om konsekvenserne af de retspolitiske stramninger, mener Dommerforeningen.

De to lovforslag vil give flere og længerevarende sager ved domstolene. Og der er risiko for, at det bliver sværere at få bugt med sagsbunker i retssystemet, forudser Dommerforeningen.

I høringssvar til de to lovforslag advarer dommerne ligefrem om, at man "udhuler effekten af flerårsaftalen".

Dermed henviser de til en storstilet aftale fra november 2023. Her besluttede et flertal i Folketinget at give, hvad Justitsministeriet har betegnet både som et "højt og et tiltrængt" løft af domstolene.

2,3 milliarder kroner skal især nedbringe ventetiderne, fremgår det af aftalen.

At Dommerforeningen i detaljer forklarer om den øgede belastning af retssystemet, er ikke tilfældigt.

Foreningen har ønsket at være mere tydelig i sin kommunikation, forklarer formanden, landsdommer Mette Lyster Knudsen.

- Vi har ønsket, at lovgiverne skal vide, at disse forslag må forventes at medføre flere sager og mere tidskrævende sager og dermed vil have en afsmittende effekt med hensyn til sagsbehandlingstider, siger hun.

- I flerårsaftalen har en række partier jo haft stort fokus på at få nedbragt sagsbehandlingstiderne, og netop derfor har vi også et skærpet fokus på ny lovgivning, der vil gøre det vanskeligere at nå målet, forklarer Mette Lyster Knudsen.

Det ene lovforslag drejer sig om seksuelt materiale med børn. Og især om materiale, som er computerskabt.

Det vil kræve, at dommerne i detaljer fremover skal til konkret at nærstudere, om de enkelte billeder fremstår realistiske eller ej. Og det er nyt i forhold til, hvordan sager om seksuelt overgrebsmateriale i dag behandles.

Om dette lovforslag skriver ministeriet, at der navnlig er forventning om merudgifter til politi og anklagemyndighed, mens domstolene til gengæld ikke ofres mange ord.

- Formålet er en styrket indsats, og det må jo betyde et ønske om flere domfældelser og altså flere sager ved domstolene, men det er ikke fremhævet specifikt af Justitsministeriet, siger dommernes formand.

Det andet lovudkast handler om, at for eksempel kioskejere skal kunne frakendes retten til at udøve deres erhverv efter salg af narko. Og om konfiskation af biler, hvilket vil medføre højlydte protester og længere processer.

- Jo mere indgribende lovgivningen er, for eksempel med hensyn til konfiskation og rettighedsfrakendelse, desto større tilbøjelighed vil der også være til at anke en dom i byretten til landsretten, siger Mette Lyster Knudsen.

Ritzau har bedt Justitsministeriet om at svare på den kritik, der fremgår af høringssvarene.

Ministeriet skriver i en mail, at skønnet over økonomiske konsekvenser stammer fra Domstolsstyrelsen, som har estimeret, at lovforslagene vil medføre "meget begrænsede merudgifter ved domstolene".

Desuden henviser ministeriet til flerårsaftalen. Den indebærer også en reserve til blandt andet nye politiske prioriteter på 26,1 million kroner.

/ritzau/