Flere kriminelle idømmes forvaring og de sidder i længere tid

Bag murene i Herstedvester Fængsel sidder nogle af de mennesker, der har begået de alvorligste forbrydelser i Danmark.

Nogle af dem er vurderet så farlige for samfundet, at de i retten har fået en forvaringsdom, som sætter dem bag lås og slå på ubestemt tid.

Flere kriminelle idømmes forvaring, og i år har 20 personer fået en forvaringsdom i by- eller landsretten. Det viser tal fra Rigsadvokaten, som er opdateret 6. december.

- Det er godt nok vildt, siger Julie Laursen, der er ph.d. og lektor i kriminologi på Det Juridiske Fakultet på Københavns Universitet, da hun umiddelbart hører tallet.

Hun har i et forskningsprojekt set nærmere på brugen af forvaring og blandt andet observeret retssager og interviewet 35 forvaringsdømte i Herstedvester Fængsel.

Derfor ved hun, hvor indgribende dommen føles for de dømte.

- Det er den der følelse af håbløshed. Mangel på vished i forhold til fremtiden. Det er voldsomt ikke at vide, hvornår man kommer ud igen, siger Julie Laursen.

Forvaring er formelt set ikke en straf, men en foranstaltning, der idømmes, når den dømte anses for at være særligt farlig. Forinden er den kriminelle blevet mentalundersøgt, og Retslægerådet kommer med en udtalelse.

Retten sætter ingen slutdato. Men en forvaringsdømt kan blive prøveudskrevet, som det kaldes, når en domstol vurderer, at personen ikke længere er farlig for samfundet.

Det er i sager om grov vold og seksualforbrydelser, at en anklager overvejer at kræve forvaring.

- De fleste, der får forvaring har mange gange gentaget vold og voldtægter, siger Anne Birgitte Stürup, der har ført et utal af sager som anklager, men nu er pensionist.

- Jeg tror, at man er blevet opmærksom på, at man skal stoppe dem lidt før, man ellers skulle have gjort, siger hun om stigningen.

Torsdag kom Straffelovrådet med en udtalelse om forvaring. Ifølge rådet er der sket mere end en fordobling i det årlige antal af forvaringsdømte.

I de ni år i perioden 2006-2014 blev i alt 32 personer idømt forvaring. De efterfølgende ni år er 67 blevet idømt forvaring.

Samtidig sidder forvaringsdømte længere tid inde end tidligere. Den gennemsnitlige tid, før en forvaringsdømt bliver prøveudskrevet, er senest opgjort til 15 år og to måneder.

Straffelovrådet kommer ikke med noget klart svar på, hvad stigningerne skyldes.

Men rådet peger på, at stigningen i antallet forvaringsdømte kan skyldes ændringer i kriminalitetsbilledet. Desuden er der stadig så få domme, så selv få ekstra dømte rykker meget ved statistikken.

Heller ikke Julie Laursen har noget entydigt svar på, hvad stigningen skyldes. Et bud er, at flere af dem, der tidligere havde fået en tidsbestemt straf - eksempelvis 16 års fængsel - i dag får forvaring.

Hun peger generelt på, at der er brug for mere statistik om forvaring. Hun ønsker blandt andet statistik over, hvornår dømte får adgang til diverse frihedsgoder som udgang.

Ifølge hende går der længere tid, før forvaringsdømte får adgang til udgang, og det handler blandt andet om, at det afvises automatisk med henvisning til retsfølelsen.

- Forvaring blev indført for at fremme folks lyst til at lade sig behandle og samarbejde med systemet. Jeg tror bare, at den berettigelse i det bliver mere vaklende, hvis man ikke også får noget igen for sit samarbejde.

- Hvis man oplever, at man samarbejder på alle mulige måder i årevis, men ikke rykker sig nogen steder alligevel, får vi nogle indsatte, som bliver opgivende og ikke bidrager, siger lektoren.

Straffelovrådet lægger umiddelbart ikke op til store ændringer for forvaring. Rådet har blandt andet set på, om man skal indføre en længstetid for forvaring.

Men det vil der ikke være vundet noget væsentligt ved, lyder det. For det skal man alligevel kunne fravige, hvis betingelserne for ophævelse af forvaring ikke er opfyldt i den enkelte sag.

Julie Laursens forskning konkluderer blandt andet, at der er brug for mere statistik om forvaring, og hvornår forvaringsdømte opnår frihedsgoder.

- Jeg siger ikke, at forvaring ikke kan være en relevant foranstaltning. Men man skal dømme med åbne øjne, siger hun.

/ritzau/