Formand savner flere dommere til trængte retter efter forlig
I november oplyste Retten i Glostrup, at den må helt frem til marts 2022, før der er plads i kalenderen til såvel straffesager som civile sager. Dette tidsperspektiv gælder civile sager, der varer én dag, og de mange straffesager, som af forskellige årsager ikke skal foran i køen. (Arkivfoto) Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
I forvejen har retter lange ventetider, og det bliver ikke afhjulpet af det nye politiforlig, lyder kritik.
- Borgere, der har været udsat for en forbrydelse, skal ikke sidde fast i systemet.
Sådan lyder det i det nye politiforlig, som regeringen præsenterede tirsdag aften sammen med et flertal i Folketinget.
Mens der kommer flere hænder til politiet og anklagemyndigheden, er der ikke umiddelbart flere til domstolene. Og det møder kras kritik fra Dommerforeningens formand, Mikael Sjöberg.
- Hvis man vil opruste anklagemyndigheden og have et resultat ud af det, bliver man også nødt til at opruste domstolene. Jeg har sagt det så mange gange til politikerne.
- Vi mangler hænder til at klare det her, siger han.
Med politiforliget tilføres der samlet cirka 310 årsværk til straffesagsbehandlingen i politiet og anklagemyndigheden, når styrkelsen er fuldt indfaset i 2023.
I aftalen står der, at partierne er enige om, at "det skal sikres, at sagsbunkerne ikke bare skubbes videre til domstolene og Kriminalforsorgen."
- Aftaleparterne er enige om, at der generelt er behov for tiltag, der kan understøtte en hurtig og effektiv straffesagsbehandling, står der.
Desuden vil regeringen i begyndelsen af 2021 fremsætte et lovforslag, der "har til formål at effektivisere straffesagsbehandlingen på tværs af straffesagskæden, herunder hos domstolene".
Men det giver Mikael Sjöberg ikke meget for.
- Vi har gennem de sidste mange år hentet alle lavthængende frugter. Det, der er tilbage at effektivisere, hvis det ikke skal gå ud over retssikkerheden, er meget, meget lidt.
- Det udmærkede anklagerforlig bliver derfor lidt et slag i luften, fordi domstolene bliver en flaskehals, siger han.
Flere retter har for nylig berettet om meget lange sagsbehandlingstider.
I november oplyste Retten i Glostrup, at den må helt frem til marts 2022, før der er plads i kalenderen til såvel straffesager som civile sager.
Dette tidsperspektiv gælder civile sager, der varer én dag, og de mange straffesager, som af forskellige årsager ikke skal foran i køen.
- I forvejen er vores sagsbehandlingstid stigende. Hvis man oveni det lægger, at anklagemyndigheden skal producere langt flere sager end nu, kræver det ikke meget hovedregning at sige, hvad der så sker i et trængt domstolssystem, siger Mikael Sjöberg.