Forvaring er for de særligt farlige

* Forvaring er formelt set ikke en straf, men en foranstaltning, der træder i stedet for straf, når den dømte anses for at være særligt farlig.

* Man kan idømmes forvaring, hvis man findes skyldig i drab, røveri, frihedsberøvelse, grov vold, voldtægt eller anden alvorlig seksualforbrydelse.

* En dom til forvaring forudsætter, at retten finder det nødvendigt med en tidsubestemt foranstaltning frem for straf for at forhindre den dømte i at begå ny, farlig kriminalitet.

* Efter tre års forvaring - og siden en gang om året - har Kriminalforsorgen pligt til at tage stilling til, om foranstaltningen skal fortsætte.

* Rigsadvokaten har pligt til at sikre, at en forvaringsdømt ikke sidder længere end nødvendigt, men det er i sidste ende op til retten at bestemme, om den dømte kan prøveudskrives - altså løslades.

* Inden der sker prøveudskrivning, vil der i reglen være et længere forløb, hvor den dømte først får ledsaget udgang og siden får lov til at forlade fængslet på egen hånd.

* For at opnå de friheder kan Kriminalforsorgen stille en række betingelser, for eksempel at den dømte skal behandles med en bestemt type medicin.

* Den gennemsnitlige tid, før en forvaringsdømt bliver prøveudskrevet, er senest opgjort til 15 år og to måneder.

* * Per 1. maj 2024 afsonede 106 personer en forvaringsdom. 

Kilder: Ritzau, Straffeloven.

/ritzau/