Frifundne ses som måske skyldige i årevis

Selv om folk er blevet frifundet for en forbrydelse, vil de i mange år efter fortsat blive betragtet som "alligevel eller måske skyldige."

Den kritik kommer fra Landsforeningen af Forsvarsadvokater, der mener, at Justitsministeriet ikke gør nok for at efterleve en dom fra Menneskerettighedsdomstolen om opbevaring af borgeres dna-profiler.

Hidtil har politiet næsten uden restriktioner kunnet opbevare både fingeraftryk og dna-profiler af borgere, selv om de er uskyldige. Sletningen sker først, når personen fylder 80 år.

Men den går ikke længere. Den danske regel er sat under pres, fordi Storbritannien er blevet dømt for at krænke Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Imidlertid er Justitsministeriets forsøg på at sikre borgernes ret til privatliv ikke god nok, mener forsvarsadvokaterne.

Derfor bør der indføres en regel om, at dna-profiler af uskyldige personer skal slettes inden for den kortest mulige frist, lyder opfordringen til ministeriet, der er ved at forberede et lovforslag.

Ministeriets udspil med en frist på 10 år skal også gælde registret for fingeraftryk. Sletningen vil ske, når en borger enten er blevet frifundet af retten, eller når anklagemyndigheden har opgivet at rejse en tiltale.

Domstolen i Strasbourg har lagt vægt på den risiko for stigmatisering, som ligger i, at frifundne personer, der har ret til at blive formodet uskyldige, behandles på samme måde som domfældte.

Institut for Menneskerettigheder er nogenlunde tilfreds med udsigten til sletning af mange dna-profiler og fingeraftryk.

- Det er godt, men om det også er godt nok, kan jo diskuteres, har jurist ved instituttet, Christoffer Badse, tidligere sagt til Ritzau.

- Man kan stadig spørge sig selv om rimeligheden i, at uskyldige mennesker overhovedet skal stå i et politiregister.

/ritzau/