Hundredvis af klagesager efter topmøde

Over to hundrede personer vil nu have retten til at vurdere, om de blev ordentligt behandlet af politiet under klimatopmødet

Det er første gang, at retten i så stort omfang skal tage stilling til politiets brug af politiloven, der giver mulighed for at tilbageholde demonstranter.

I alt har 224 personer bedt retten om at efterprøve politiets behandling af dem under klimatopmødet, hvor hundredvis blev tilbageholdt i flere timer, når der var optræk til uro.

Byretten skal i denne uge fordele de mange sager til de forskellige dommere, der skal behandle sagerne. Byrettens præsident, Søren Axelsen, håber, at de første sager kan komme i gang i løbet af foråret.

Klagerne går i de fleste tilfælde på, at de anholdte blev sat på en iskold Amagerbrogade i timevis, at de ikke fik lov at gå på toilettet, og at politiet ikke oplyste nogen årsag til anholdelserne.

- Jeg regner med, at domstolene vil sige, at selve frihedsberøvelserne var ulovlige, siger Marc Jørgensen fra den frivillige retshjælp Rusk, som har hjulpet langt størstedelen af de anholdte, der klager over politiet.

Hos Københavns Politi havde man ved den seneste optælling modtaget 270 såkaldte dispositionsklager, som politiet selv skal behandle.

Ifølge politiadvokat Lise-Lotte Le Maire kan man ikke umiddelbart se, hvor mange der har klaget til politiet og samtidig bedt om at få deres sag for retten.

Dertil kommer godt en snes sager, der skal behandles af statsadvokaten.

- Det er klart, at når der er mange tilbageholdte og mange politifolk involveret, så er det noget, der vil tage tid, siger vicestatsadvokat Birgit Gammelgaard.

/ritzau/

I løbet af foråret håber byretten i København, at den kan tage hul på de første af mange klagesager over politiet i forbindelse med klimatopmødet.

Offentliggjort Sidst opdateret