Kunne bare stå og se til

Det kæmpe lysglimt. De brændende køretøjer. Og ikke mindst afmagten. Billederne fra mandagens voldsomme ulykke på Guldborgvej er svære at slippe af med. Det samme er følelsen af ikke at kunne gøre nok.

Sådan fortæller 27-årige Jimmi Lindegaard Jensen fra Grænge, der kun med nød og næppe undgik at blive involveret i ulykken, som kostede to mennesker livet. Han kom nemlig selv kørende omkring 100 meter bag personbilen, og så den derfor også dreje ganske langsomt over i den modsatte vejbane, hvor den ramte traktoren.

- Traktoren eksploderede med det samme, og der kom et kæmpe lys. Derfor så jeg heller ikke med det samme, at traktoren var væltet om på siden. Jeg nåede at registrere, at bilen var slået ud i marken i den anden side, og at begge køretøjer var brudt i brand. Men samtidig med, jeg var enormt rystet over det, jeg så, var jeg jo også selv på vej hen mod flammehavet, fortæller Jimmi Lindegaard Jensen, der derfor forsøgte at bremse alt, hvad kan kunne.

Gled ud i rabatten
I stedet for at stoppe blokerede hjulene på bilen. Derfor kunne Jimmi Lindegaard Jensen også blot se til, mens han i sin bil langsomt gled hen mod den forulykkede traktor.
- Bilen stoppede lidt op cirka fire meter foran det hele. Derefter gled den stille og roligt ud mod rabatten, og jeg valgte derefter at dreje ned i marken, hvor den anden bil også var røget ned, siger han, tydeligt mærket af oplevelsen.
 
Det var først, da Jimmi Lindegaard Jensen steg ud af sin bil, at det gik op for ham, hvor alvorligt det hele var. Han forsøgte derfor at danne sig et overblik over, om der var nogen overlevende. Men flammerne i de to køretøjer gjorde det umuligt at se noget.
- Traktoren var indhyllet i flammer, så det var ikke muligt at komme hen til den. Samtidig var der også flammer i hele motorrummet på personbilen, siger han og fortæller, hvordan han derfor hurtigt greb telefonen for at ringe 112.

Det samme gjorde den lastbilchauffør, der kom kørende bag Jimmi Lindegaard Jensen, og som heldigvis nåede at standse tids nok til, at heller ikke han blev involveret i ulykken.

- Jeg kunne høre, at folkene på alarmcentralen talte sammen, fordi vi var flere, der havde ringet ind. Og da det gik op for dem, hvor alvorligt det var, blev deres røster lidt højere og mere skingre, fortæller han.

15-20 minutter efter var der både brandbiler, ambulancer og politi på stedet. Men for Jimmi Lindegaard Jensen var det hele lidt uvirkeligt.
- Det var frygteligt. Jeg har set ulykker før, men ikke noget så voldsomt som dette. Jeg var rystet og følte en form for afmagt, fordi jeg bare kunne se til. Det var virkelig skrækkeligt, siger han.

Tankerne fylder meget
To dage efter ulykken er det da også stadig tankerne om, hvorvidt han kunne have gjort noget, der fylder.
- Jeg tænker på det hele dagen. Men flere har forsøgt at overbevise mig om, at jeg ikke kunne have handlet anderledes, siger han og tilføjer:
- Jeg ser også hele tiden billeder af, hvordan ulykke skete. Jeg ser traktoren, der ligger og brænder, og bilen, der holder helt stille, mens den brænder op.

Oplevelsen og tanken om de pårørende gør da også, at Jimmi Lindegaard Jensen først på andendagen har haft mod til selv at sætte sig bag rattet i en bil. Men især når det er mørkt, er det fortsat svært for ham at befinde sig i en bil.
- Det var også mørkt den morgen. Og man har jo ikke det samme overblik over, hvordan de andre bilister kører, når det ikke er helt lyst.

Jimmi Lindegaard Jensen fortæller også, hvordan oplevelsen har gjort det klart for ham, hvor afgørende farten er i forhold til at kunne nå at reagere i trafikken. Han understreger dog, at den forulykkede bilist kørte nogenlunde det, der er tilladt. Hvad der fik bilisten til at dreje over i den modsatte bane, kan han også kun gisne om, for det var ikke muligt for ham at se vedkommende.

Efter ulykken har Jimmi Lindegaard Jensen taget imod psykologhjælp. Og selvom det ifølge ham har hjulpet at tale oplevelsen igennem, så har han stadig svært ved at falde i søvn om aftenen.
- Tankerne kommer især, når der er helt stille omkring mig. Jeg er blevet fortalt, at sådan en oplevelse er ligesom et handicap, man skal leve med resten af livet. Det er bare ikke fysisk, men psykisk, siger han.


Jimmi Lindegaard Jensen var vidne til mandagens ulykke på Guldborgvej. Foto: Anders Knudsen