Minister afviser støtteparti: Vil beholde ikke-dømtes DNA længere

Justitsminister Mattias Tesfaye (S) vil ikke imødekomme et ønske fra regeringens støtteparti SF om at ændre et lovforslag, så politiet ikke kan beholde DNA-prøver og fingeraftryk fra ikke-dømte i op til 20 år.

Det oplyser han i et svar til Folketingets Retsudvalg.

Regeringen har i starten af maj fremsat et lovforslag, der blandt andet vil forlænge, hvor lang tid politiet må beholde DNA-prøver og fingeraftryk fra sigtede og personer, der ikke er blevet dømt.

Det kan være sigtede, hvor anklagemyndigheden har opgivet en sag på grund af manglende beviser. Det kan også være tiltalte, der bliver frifundet af en dommer.

I dag må politiet beholde de to typer af tekniske beviser i op til ti år. Herefter skal de slettes. Regeringen vil forlænge den frist til 15 år i sager med en strafferamme, der overstiger fire års fængsel.

Hvis sagen omhandler forbrydelser, hvor straffen kan blive over seks års fængsel, skal politiet kunne gemme DNA-prøverne og fingeraftrykkene i op til 20 år ifølge regeringen.

Da Mattias Tesfaye fremlagde lovforslaget for Folketinget forklarede han, at fristerne forlænges af hensyn til politiets evne til at opklare forbrydelser.

- Jo flere oplysninger, jo større sandsynlighed er der for det, man kalder et hit, hvor man kan finde frem til en gerningsperson, sagde han.

Forslaget har dog mødt kritik fra blandt andet Advokatrådet, Institut for Menneskerettigheder og flere af regeringens støttepartier.

I sit høringssvar fremhæver Advokatrådet, at en sigtelse for voldtægt efter straffelovens paragraf 216 vil betyde, at DNA-prøver eller fingeraftryk kan opbevares i 20 år.

Ifølge Advokatrådet sker der "et betydeligt antal" påtaleopgivelser i forbindelse med sigtelser for den paragraf.

- En opbevaring i disse sager i 20 år forekommer ikke at være proportionalt, skriver Advokatrådet.

En anden af kritikerne er forsvarsadvokat Mette Grith Stage, der kalder opbevaringen af DNA-prøver og fingeraftryk fra personer, som ikke er dømt, for et indgreb i den personlige frihed.

- Fordi man uretmæssigt har været sigtet for noget og er blevet renset, så skal man nu over i en særlig kategori, hvor man skal blive ved at med at stå i statens registre og får et stempel, man ikke kan komme ud af.

- Det er et indgreb i den personlige frihed, siger hun.

SF's retsordfører, Karina Lorentzen, har oplyst, at SF vil stille et ændringsforslag, der tager forlængelsen af fristerne for ikke-dømte ud af lovforslaget.

- Der er ikke kun et hensyn til politiets efterforskning, selv om det selvfølgelig er vigtigt. Der er også et hensyn til retten til et privatliv. Og jeg mener, at den balance er overskredet her, siger hun.

Det afviser Mattias Tesfaye i et svar til Retsudvalget.

- Med den foreslåede ordning tilsigtes der (...) en rimelig balance mellem hensynet til at sikre politiet bedst mulige forudsætninger for at efterforske og opklare kriminalitet og hensynet til personers ret til privatliv.

- Jeg kan på den baggrund ikke støtte et ændringsforslag som foreslået af spørgeren, skriver han.

/ritzau/