Oberst: Uro i efterretningstjeneste over politiets indgreb mod demo

De øverste chefer i Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) var forargede over politiets planer om indgreb mod demonstranter ved et besøg af Kinas præsident i 2012. Men de gjorde ikke noget ved det.

Det fortæller en pensioneret oberst fra efterretningstjenesten fredag under en afhøring i Tibetkommissionen.

- Der var en ophidselse over, at man overhovedet kunne finde på det her, siger Steffen Qvist Wied.

Han gentager dermed, hvad han i januar fortalte i et stort interview i Berlingske.

Imidlertid kan analysechefen i FE, der skal have deltaget i forargelsen, ikke genkende beskrivelsen.

Efter interviewet i Berlingske har analysechefen henvendt sig til kommissionen, oplyses det fredag.

"Jeg kan oplyse, at jeg ikke erindrer, at vi skulle have haft en sådan drøftelse i FE", skriver analysechefen i en mail. Denne navngives ikke under afhøringen, men benævnes som "E".

Om reaktionen siger Wied:

- Han har normalt en god hukommelse. Jeg hæfter mig ved, at han skriver, at han ikke erindrer det, men at han ikke afviser det.

Obersten bemærker, at "E" fortsat er i karriere.

Den forargelse, som obersten beretter om, gjaldt Københavns Politis plan om indgreb mod demonstranter i forbindelse med statsbesøget af præsident Hu Jintao i juni 2012. Det ville være i strid med Grundloven.

Steffen Wied var chef for indhentningssektoren i FE - altså for eksempel teknisk indhentning i form af aflytninger og via kilder.

Mødet mellem ham, analysechefen og chefen for FE, Thomas Ahrenkiel, samt en jurist fandt sted 13. juni. Det var dagen før præsidentens ankomst.

Steffen Wied forklarer, at cheferne kiggede på et dokument på halvanden til to sider. Heri stod, at demonstranter ikke skulle være synlige for præsidenten. Denne skulle ikke tabe ansigt.

Selve dokumentet kan han ikke præsentere for Tibetkommissionen, og kommissionen har heller ikke fundet det, fremgår det.

Det var særligt analysechefen og Thomas Ahrenkiel, der talte om, at det ville være grundlovsstridigt, oplyser Steffen Wied.

"Jamen, det er jo grundlovsstridigt", blev der ifølge Wied sagt.

Ifølge Steffen Wied diskuterede cheferne den dag i 2012 også, om de burde reagere.

Men da papiret også var sendt til blandt andet Statsministeriet, Justitsministeriet og Udenrigsministeriet, besluttede man ifølge Wied at lade være. Det måtte være op til andre.

- Det gjorde så stort indtryk på mig, den reaktion mine kolleger havde, og derfor husker jeg lokalet, vi var i, og atmosfæren i rummet, siger Steffen Wied.

"De gjorde det sgu", skal analysechefen have sagt, da statsbesøget var overstået.

Betjente rev tibetanske flag ud af hænderne på borgere, og en demonstration blev holdt skjult af politiet.

I en beretning i 2017 fastslog Tibetkommissionen, at politiet havde begået "klart ulovlige" indgreb i borgernes ytringsfrihed både i 2012 og i 2013.

Men den pensionerede oberst, der forlod efterretningstjenesten i 2013 for at blive forsvarsattaché ved ambassaden i Berlin, har altså først i januar i år henvendt sig. Han er dermed en sen whistleblower.

Han blev provokeret af at læse i pressen, hvad Udenrigsministeriets daværende departementschef, Claus Grube, under en afhøring i januar har forklaret om en mail, som slutter med "Ingen ansigtstab!" Der var tale om en bortforklaring, mener obersten.

- Jeg synes, der var behov for en debat i offentligheden om, hvordan embedsstanden gebærder sig, forklarer Steffen Wied.

Hvis han fortsat var i karriere, ville han ikke været stået frem.