Orkanen krævede syv dødsofre

Af Mads Nyvold, Dagbladenes Bureau

Med forundrede og vantro ansigter stimler TV 2 Vejrets meterologer sammen i slutningen af november 1999. De peger på vejkortene. Diskuterer. Forsøger at skabe mening og komme med et kvalificeret bud. Kan det virkelig passe?

Et lavtryk er under udvikling i Atlanterhavet og samler hastigt kræfter på sin vej østover. Snart ulmer uvejret over England. Hvis prognosen holder stik, bliver en orkan sluppet løs lige over Danmark. Et sådan vejrfænomen er helt ekstremt. Aldrig tilnærmelsesvis set tidligere i Danmark.

TV 2-metrologerne nøjes med at advare seerne om risko for orkan.

“Skål!”, lyder det i stride fadølsstrømme over det ganske land fredag 3. december. Landets firmajulefrokoster er i fuld sving. Vejrvært Peter Tanev derimod har trukket arbejdstjansen og er stemplet ind. Men det syn, som ham møder ham på vejkortet, overgår den vådeste bytur med kollegerne.

- Det bliver stort det her!, udbryder han til seerne. Få timer senere erfarer alle danskere betydningen af en orkans kræfter.

Alle ud!

Gaderne brolægges med iturevne tagsten, smadrede biler og knuste ruder. Nogle kirker, indkøbscentre og private boliger bliver jævnet med jorden. I et forsamlingshus i Hågerup på Sydfyn fejrer 50 mennesker en 60-års fødselsdag. Pludselig begynder væggene at gynge frem og tilbage.

- Ud!, bliver der skreget.

Hele flokken når væk, før det meste af bygningen synker i grus.

Nogle meteorologer taler senere om atmosfærisk bombe. For på 12 timer falder trykket i lavtrykkets centrum eksplosivt. 800 kommer alvorligt til skade, mens syv mister livet. Heriblandt to bilister fra henholdsvis Kalundborg og Tarm i Jylland. Begge bliver dræbt af træer, som vælter ned over deres biler. En kvinde dør af en flyvende tagsten. En tysk turist af naboens campingvogn, der bliver løftet op af vinden og kastet ned over hende.

I hele landet knækker træer som tændstikker i et samlet skovområde svarende til 80.000 fodboldbaner. Nedfaldne el-ledninger forårsager omkring 200 brande. Den 3.500 tons tunge og 100 meter høje portalkran på Lindøværftet i Munkebo giver endda også efter og braser ned over en ny bygning.

Skibe og røg ryger baglæns

Da solen skinner næste dag, ligner landet en krigszone. Sluserne til 112 er ved at fungere så normalt, som normalt nu er i sådan en situation. I nattens løb har linjerne nemlig været forbeholdt folk med personskader.

Landmændene har travlt med at indfange kreaturer og grise fra væltede stalde. Over tusind strandede passagerer er omsider ved at være hjemme, efter at DSB mange steder måtte lukke togdriften.

Ingen skibe kæntrede, men en del blev fanget i stormen. Søværnets Operative Kommando kunne meddele, at flere af dem havde forsøgt at holde stævnen op mod stormen, men alligevel blev skubbet baglæns af naturens brøl. I Sydarne-feltet i Nordsøen vågnede borebisserne op uden en stor del af redningsvestene og overlevelsesdragterne. De blev flået løs og blæst af platformen ud i havet.

Forsikringsselskaberne opgør senere prisen for skaderne til 13 milliarder kroner. Værst ramt blev Sønderjylland, hvor orkanen hærgede med fuld kraft fredag eftermiddag. Flere byer blev evakueret på grund af oversvømmelse eller risiko for stormflod. Rømø-dæmningen blev gennemhullet. I sommerhusområdet Bolilmark krøb folk op tagene af deres huse, indtil de var sejlet i sikkerhed.

- Det var meget voldsomt og intenst, mindes Kai-Asle Sønstabø, medlem af Vildtvejrsklubben, der blev dannet netop på baggrund af decemberorkanen 1999 af en flok vejrentusiater.

Kai Asle har sidenhen opsøgt ekstreme vejrfænomener og tornadoer som såkaldt vejrchaser blandt andet i USA. Alligevel rangerer 3. december 1999 i Danmark blandt de mest fascinerende vejroplevelser. Fra sin bopæl i Hørve i Nordsjælland havde han forskanset sig med sin familie.

- Stormen trykkede på et tidspunkt røgede nedad i skorstenen. Vinduerne bulede indad. I horisonten kunne vi se blå glimt fra transformerstationer, der gav efter, fortæller Kai-Asle Sønstabø.

Dyr lider overlast

Jørn Allan Pedersen, kolonnechef for Beredsskabstyrelsen Sjælland, erindrer optakten til uvejret som rodet. På det tidspunkt eksisterede der nemlig intet fælles vejrvarsling-system mellem DMI, politiet og Beredsskabstyrelsen. Det har orkanen sidenhen ført til skabelsen af. Almindelige borgere kan også ved at gå ind på DMI se, hvilken kategori meteorologerne vurderer et uvejr til at være i.

Dengang hæftede Jørn Allan Pedersen sig ved, at en meteorolog sammenlignende uvejrets mulige omfang med stormen i 1981. Og det var slemt nok. Straks blev blandt andet de sydsjællandske veje med fare for væltende træer lukket.

- Der var gang i masser af julefrokoster. En del havde ikke rigtig registreret, hvor farlig orkanen faktisk var. Jeg vil ikke sige, de blev agressive, men de syntes da, at vi var nogle slemme idioter, når vi kunne finde på at standse trafikken, husker Jørn Allan Pedersen.

Først næste dag kunne beredskabet for alvor rykke ud og hjælpe til. I store dele af Sjælland var strømmen røget, og beredskabet kørte pendulfart til landmænd med både små og større produktioner på 1.000 søer og køer.

- Vi kunne overraskende konstatere, at til trods for deres størrelse havde mange af dem ingen nødstrømsaggregater. Landmændene er ellers afhængige af strøm til ventilation, så svinene ikke dør af ophobede ammoniakdampe fra stoppede ventilationsanlæg, fortæller Jørn Allan Pedersen.

En anden forbedring som orkanen i 1999 afdækkede behovet for, var de 400 volts luftbårne ledninger, der altså mange steder bukkede under. Siden har elselskaberne ofret et firecifret millionbeløb på at grave ledningerne ned i jorden med langt større robusthed til følge. Det bliver der også brug for.

DMI spår, at der vil kunne forventes kraftige storme vil kunne forventes frem mod 2100 specielt i Nordsøen og det vestlige Jylland. Danmarks vindklima vil komme til at svare til Skotlands. Udviklingen skyldes blandt andet vestenvinden, som intensiveres i den nordlige del af Nordatlanten. Det fører til flere stormbaner i Nordsøen, hvormed Danmark bliver mere udsat.

Send os din beretning og/eller billeder fra orkanen 1999

Folketidendes fotograf Anders Knudsen tog flere billeder om aftenen, hvor orkanen rasede - og dagen derpå. Se billederne - KLIK HER

Også fotograferne Jan Knudsen og Kim Løwenstein tog flere billeder, fra især Vestlolland, i dagene efter orkanen - se billederne - KLIK HER

Folketidende.dk og Folketidende sætter fokus på 10-året for orkanen. Har du beretninger og/eller billeder fra de voldsomme begivenheder, så mail dem gerne til os på jb@folketidende.dk eller send dem pr. post til Folketidende, Tværgade 20, 4800 Nykøbing F., mrk. kuverten "orkan". Så bringer vi din beretning og dine billeder