OVERBLIK: Fortællingen om syrienbørnene og deres mødre

Fortællingen om de såkaldte syrienmødre og deres børn tager sin begyndelse helt tilbage i de første måneder af 2011, længe før mange af børnene overhovedet blev født.

Folkelige protester i flere arabiske lande - man kaldte det for "Det arabiske forår" - gav en årgang næring til håbet om demokrati og frihed i Mellemøsten.

I Syrien slog Assad-regimet imidlertid hårdt ned mod opstanden, og landet blev kastet ud i borgerkrig.

Fra hele verden valgte modstandere af Assad-regimet at rejse til Syrien for at kæmpe. Man kaldte dem for "fremmedkrigere", og Center for Terroranalyse (CTA) under Politiets Efterretningstjeneste (PET) advarede ad flere omgange mod disse.

Fremmedkrigerne risikerede eksempelvis at blive radikaliseret af Islamisk Stat, og når de vendte retur til Danmark eller et andet land, kunne de udgøre en sikkerhedsrisiko.

I 2019 lød det fra CTA, at mindst 150 danskere var rejst ud for at kæmpe i Irak eller Syrien. De fleste var mænd, men unge piger og kvinder var også draget ud - nogle havde allerede børn.

Kvinderne og pigerne - nogle var blot teenagere - kendte måske deres krigermand fra Danmark. Andre mødte ham først, da de kom frem. De blev gift, fik børn og kom til at føre en tilværelse som husmor.

I foråret 2019 skrev dagbladet Politiken, at 13 kvinder og børn i fangelejren al-Hol i Syrien ved ankomsten til lejren havde oplyst, at de var danske statsborgere. I september 2019 kom en 13-årig dreng som den første hjem til Danmark.

Nogenlunde samtidig advarede Forsvarets Efterretningstjeneste i en rapport om, at danske kvinder og børn i lejrene var i fare for at blive yderligere radikaliseret.

I november 2019 blev en 11 måneder gammel forældreløs baby bragt hjem til sine bedsteforældre i Danmark. Samtidig trådte en ny lov i kraft, som gjorde, at myndighederne administrativt kunne tage statsborgerskabet fra fremmedkrigere.

Den nye lov betød, at flere kvinder i de syriske fangelejre blev frataget deres danske statsborgerskab. Kvinderne havde børn, som fortsat var danske statsborgere.

En status fra myndighederne i begyndelsen af 2021 lød, at syv kvinder med tilsammen 19 børn opholdt sig i lejrene. Fire af kvinderne var blevet frataget deres danske statsborgerskab. Den ene kvinde havde ikke selv børn, men var tvillingsøster til en af mødrene.

Den 7. oktober 2021 landede et fly med tre kvinder og deres tilsammen 14 børn i Danmark. Det var kvinder, som fortsat var danske statsborgere. En af kvinderne havde fem børn, en anden syv, mens den tredje havde to.

I de efterfølgende år blev de tre hjemtagne kvinder ved domstole i Danmark idømt hver fire års fængsel.

I foråret 2022 meddelte daværende udenrigsminister Jeppe Kofod (S), at man havde tilbudt evakuering af de fem tilbageværende børn i Syrien. Men uden deres mødre. Det skulle senere vise sig, at det tilbudt var fremsat i maj 2021.

I sommeren 2022 kunne DR på baggrund af lægerapporter fra Udenrigsministeriet fortælle, at børnene i Syrien havde fået det dårligere i forhold til en undersøgelse foretaget et år forinden.

I oktober samme år indledte Københavns Byret en sag, hvor foreningen Repatriate the Children - Denmark sagsøgte den danske stat. Sagen angik to af kvinderne, som tilsammen havde tre børn. Kravet var, at både børn og mødre skulle tilbydes evakuering.

Byretten frifandt staten, og sagen blev anket til Østre Landsret.

I marts 2023 afgjorde Højesteret, at den administrative beslutning om at tage statsborgerskabet fra en af kvinderne, var ugyldig.

Kvinden og hendes to børn blev tilbudt evakuering til Danmark. Hun afslog imidlertid af frygt for, at hun i Danmark vil blive adskilt fra børnene.

I maj 2023 valgte regeringen at tilbyde endnu en kvinde og hendes to børn evakuering. Hun evakueres i juni 2023.

I januar 2024 kom Østre Landsret frem til samme resultat som byretten. Sagen, som på dette tidspunkt reelt kun angik én mor og ét barn blev anket til Højesteret.

I september 2024 afgjorde Højesteret, at den sidste dreng har krav på at blive evakueret med sin mor.

25. oktober 2024 lander kvinden og drengen i Danmark. Kvinden kræves varetægtsfængslet med henblik på retsforfølgelse, som det er sket med de øvrige syrienmødre.

/ritzau/