Rigsadvokat frygter at tiltalte får et dårligt forsvar

Der er risiko for, at nogle tiltalte ikke får det bedst mulige forsvar i straffesager, advarer landets øverste anklagemyndighed.

Offentliggjort Sidst opdateret

Mistanken kan opstå i de tilfælde, hvor forsvarere fra det samme advokatkontor repræsenterer flere tiltalte fra for eksempel en bande.

Den lavest placerede i hierarkiet risikerer at få et svagere forsvar på grund af advokaternes indbyrdes forhold, hævder Rigsadvokaten.

Derfor ønsker myndigheden nu at få Højesteret på banen i et forsøg på at få strammere retningslinjer.

Løftestangen er straffesagen om drabet på en mand på Café Louise i København. Her forsvares de to tiltalte af advokaterne Michael Juul Eriksen og Andro Vrlic fra advokatfirmaet Tommy V. Christiansen.

Det har både Københavns Byret og Østre Landsret godkendt, men Rigsadvokaten påstår, at der kan være en interessekonflikt og vil til tops i retssystemet med spørgsmålet. Ansøgningen ligger nu hos Procesbevillingsnævnet.

Hos Rigsadvokaten ønsker statsadvokat Jens Røn ikke at kommentere detaljerne i den konkrete sag, men han vil gerne udtale sig om det principielle:

- Der må ikke kunne opstå frygt for, at den enkelte tiltalte ikke får det allerbedste forsvar i sager om organiserede miljøer med hierarkier, siger Jens Røn.

- Der kan være en risiko for, at der er modstridende interesser. Vi ønsker at sikre, at den enkelte tiltalte får det for ham bedst mulige forsvar, som ikke er præget af hensyntagen til andre tiltaltes interesser, siger statsadvokaten og præciserer:

- Den tiltalte skal vide, at hans forsvarer ikke har andre i hovedet end kun ham.

Direkte adspurgt kan Jens Røn ikke pege på tilfælde, hvor en tiltalt har fået et halvhjertet forsvar. Han understreger dog, at det med inhabilitet meget drejer sig om, at det ikke bare skal foregå korrekt - men at det også skal se sådan ud.

Han tilføjer, at anklagemyndigheden ikke står alene. Også Advokatrådet, Danske Advokater og Landsforeningen af Forsvarsadvokater ønsker at få Højesterets vurdering af, hvor grænsen går.

- Der er en fælles oplevelse af, at der er behov for en afklaring i disse sager, siger Jens Røn.

/ritzau/