Tusindvis gør sig klar til at dømme - og interessen er overvældende

Lå narkoen i den tiltaltes lomme eller på fortovet? Kan man stole på vidnernes hukommelse? Virker den tiltalte troværdig? Var det for at ramme nogen, at hun svingede med flasken?

Den slags spørgsmål skal tusinder af danskere være med til at besvare, når de indkaldes som lægdommere i straffesager.

I denne tid forbereder retssystemet sig på at byde i alt 14.700 mennesker velkommen. Fra nytår skal de i sving. Perioden er fire år.

De to landsretter i Viborg og København har netop sendt breve til de udtrukne personer, som i efteråret vil blive inviteret til informationsmøder om opgaven.

På hævede podier i retssale landet over kommer de til at sidde skulder ved skulder med en eller flere professionelle dommere, og i fællesskab skal de vurdere beviser og forklaringer.

Rekrutteringen har kommunerne stået for, og metoderne har været forskellige.

I Guldborgsund skabte man en video, hvor lokale nuværende lægdommere fortalte om opgaven, og lagde den ud på Facebook.

- Det gav et rigtig stort udbytte, siger chefkonsulent Lars Lundbæk Friis.

Kommunen skulle skaffe 200 personer, men pludselig stod man med 800 navne.

- Vi blev nødt til at tage videoen ned fra Facebook, og til sidst blev der trukket lod, siger han.

På bundlinjen står, at Guldborgsund i forhold til tidligere har fået fat i flere unge og flere med anden etnisk herkomst end dansk.

- Det er første gang, at vi har kunnet opfylde de krav, der stilles, siger Lars Lundbæk Friis.

Også Aalborg har fået flere ansøgninger fra borgere med anden etnisk herkomst.

En opsøgende indsats er gjort blandt andet via integrationsrådet og på uddannelsesinstitutioner, fortæller sekretariatsmedarbejder Christina Jensen.

I Svendborg er man gået samme vej. Det endte med 478 ansøgere til de 198 pladser på den såkaldte grundliste, fortæller Tina Stoklund Bertelsen, der er administrativ specialist i kommunen.

I Esbjerg kniber det med at spejle befolkningens sammensætning, lyder det specialist Agnieszka Jankowski.

- Det er primært modne mennesker, og der er flere mænd end kvinder, konstaterer hun.

Men der er en bevægelse i gang:

- Det er min fornemmelse, at der er en større interesse blandt de yngre, siger Agnieszka Jankowski, hvis egen datter i øvrigt har meldt sig.

I København har der ikke været ført kampagner. En tilmeldingsblanket på kommunens hjemmeside har været fuldt tilstrækkeligt.

- Interessen er overvældende, siger chefkonsulent Dennis Krabbe Sørensen.

- Mange er virkelig tændt af en hellig ild og ønsker at bidrage til et godt retssystem, siger han om de begrundelser, folk har angivet.

Når det gælder kriterier som køn, alder, uddannelse og etnisk baggrund, lever landets største kommune op til målet om at være repræsentativ.

Da 4200 havde søgt om de i alt 2700 pladser på grundlisten, blev der sagt stop for flere ansøgere. Men hvad er årsagen til succesen?

- Jeg tror, at det delvist er interessen for true crime, der er forklaringen. Folk er draget af det og synes, det er spændende, siger Dennis Krabbe Sørensen.

Selv har han erfaring fra to perioder. Ofte var det lidt hårdt og trist, siger han om sine egne oplevelser.

Med opgaven følger en række krav. For eksempel må lægdommere ikke snakke med familie og venner om en verserende sag. Og det går ikke at møde op i retten med en kasket på hovedet eller med badesandaler på fødderne.

Når de har rollen som nævninger i de alvorligste sager om for eksempel drab, bliver det lidt højtideligt. Alle i retslokalet står op, når hver enkelt med syv ord erklærer, at de vil følge sagen opmærksomt og dømme efter loven og beviserne:

"Det lover jeg på ære og samvittighed."

/ritzau/