René Fjeldsøe Sørensen kommenterer nu sagen om Nykøbing FCs rengøringsudgifter. Foto: Maria Glasius LangeMaria Glasius Lange
Nu kommenterer NFC-formand rengøringssag
Nykøbing FCs formand kommenterer nu sagen om klubbens rengøringsudgifter. Klubben har søgt 975.000 kroner til rengøring, og en postering på 59.500 kroner vedrørende formanden selv er bogført under rengøringsløn.
Samtidig fremgår det af bilagsmaterialet, at en postering på 59.500 kroner vedrørende René Fjeldsøe Sørensen er bogført under rengøringsløn.
René Fjeldsøe Sørensen ønsker ikke at svare på Folketidendes konkrete spørgsmål til posteringen.
Annonce
Han oplyser, at klubben endnu ikke er blevet indkaldt til møde med kommunen.
- I forbindelse med den sag, der er i Folkeoplysningsudvalget, har vi selvfølgelig et møde. Hvis jeg har lavet fejl i forbindelse med indberetningen, så skal der selvfølgelig rettes op på det, siger René Fjeldsøe Sørensen.
Han tilføjer, at han ikke ønsker at udtale sig yderligere på nuværende tidspunkt.
Klubben skal samtidig fremsende relevant dokumentation, herunder lønsedler.
Sagen handler blandt andet om, hvorfor Nykøbing FCs rengøringsudgifter ligger markant højere end hos kommunens øvrige fodboldklubber.
Gennemsnittet blandt de 14 fodboldklubber er ifølge kommunens opgørelse 207 kroner pr. medlem og 102 kroner pr. kvadratmeter.
Dermed ligger Nykøbing FC mere end fire gange over gennemsnittet pr. medlem og mere end tre gange over gennemsnittet pr. kvadratmeter.
Sagen kort: NFCs rengøringsudgifter
Nykøbing FC har søgt 975.000 kroner i lokaletilskud til rengøring.
Ifølge Guldborgsund Kommunes opgørelse svarer det til 941 kroner pr. medlem og 355 kroner pr. kvadratmeter.
Gennemsnittet blandt kommunens 14 fodboldklubber er 207 kroner pr. medlem og 102 kroner pr. kvadratmeter.
I kommunens materiale fremgår det også, at 240.000 kroner til fornødent tilsyn er bogført under rengøringspersonale.
Et andet bilag viser en postering på 59.500 kroner med teksten “ompost af løn René Fjeldsøe Sørensen” under rengøringsløn. René Fjeldsøe Sørensen er formand for Nykøbing FC.
Folkeoplysningsudvalget har besluttet, at Nykøbing FC skal indkaldes til møde og redegøre for klubbens samlede lokaletilskud og foreningshuset MO.VE.
Klubben skal samtidig fremsende relevant dokumentation, herunder lønsedler.
Guldborgsund kommune er i bevægelse – følg med i hvad der sker lige nu
Seneste artikler
Færre tog mellem Falster og Sjælland i mindst en uge
Nu er broklapperne klar til sejlerne
Forsøgte at aflive hængebugsvin med haglgevær
Skiveskårne champignoner tilbagekaldes efter fund af listeria
Forsvarer i yacht-sagen: - Jeg synes, det er en forkert dom
Mest læste artikler
Familien reddede sig ud af brændende hus
Nu er bjørnene kommet: - Jeg har gåsehud
Direktørpar dømt: Her er parret bag forsøg på millionsvindel
Lang kø til åbning af butik
Efter traktorulykke: Her er politiets formodning