Gå på opdagelse: Her findes de sjove dyreoplevelser i januar

Det er koldt, mørkt og vådt.

Og i det hele taget virker det ikke særligt tillokkende at pakke sig ind i vintertøjet og tage ud i naturen.

Men faktisk er det netop, hvad du bør gøre, siger Marie Roland, der er naturvejleder tilknyttet Naturstyrelsen Storstrøm.

- Vinteren er totalt underspillet. Ved første øjekast er alting visnet, gråt og trist. Men man skal ikke lede længe efter liv, og fordi bladene er faldet af træerne, kan man se meget længere i landskabet, siger hun.

Samme budskab lyder fra Trine Sørensen, der er naturvejleder ved Skovlyst Naturskole i Aabenraa.

Hun peger på, at vinteren ofte er kendetegnet ved indetid og korte dage.

- Netop derfor skal man ud og have nogle fælles oplevelser, siger hun.

Begge naturvejledere foreslår en gåtur på stranden eller ved kysten, hvor I kigger på trækfugle.

De fleste ved, at mange af vores fugle trækker sydpå om vinteren.

- Men mange glemmer, at Danmark også er et sted, hvor andre fugle trækker hen, siger Marie Roland.

Derfor giver vinteren unik mulighed for at opleve store flokke af sangsvaner, gæs og dykænder.

I kan også opleve edderfugle, som er en andefugl. Den kendes på sin flade pande og hannens skarpe, sort-hvide fjerdragt.

- Vinterbestanden af edderfugle er cirka 20 gange større end sommerbestanden, fordi de kommer hertil fra hele Baltikum og Nordskandinavien, siger Marie Roland.

Og der, hvor mange fugle samles, kommer også de dyr, der spiser småfugle.

Derfor er der også hér gode odds for at se havørne.

- En af de helt store vinteroplevelser at se en havørn, der svævende patruljerer efter bytte, siger Marie Roland.

Havørnen kan kendes på sine "fingre" og sit imponerende vingefang på over to meter.

Derfor kaldes den også "den flyvende dør".

- Man behøver ikke at se svævende kondorer i fjernsynet - vi har store fugle lige uden for døren. Og man får bare den der wauw-effekt, når man ser en kæmpe havørn, siger Marie Roland.

I den nuttede afdeling er årsskiftet også tid for de første dyreunger.

Hvis vinteren er mild, får harerne de første killinger i januar, forklarer Trine Sørensen.

- De ligger bare i skovbunden og trykker sig, så dem kan man sagtens støde på, siger hun.

Så hav øjnene med dig.

Betragt dem på afstand - og undlad at røre ved dem.

- Folk spørger, hvorfor de skal have hunden i snor i skovområder uden mennesker. Men det er blandt andet på grund af dyreunger, siger Trine Sørensen.

Du kan også være heldig at se flokke af råvildt i vinterlandskabet.

De skifter godt nok til vinterpels, som er grålig og falder i et med landskabet.

Men rådyrene er lettere at få øje på, fordi træerne ikke har blade.

Og en sjov ting ved rådyrets vinterpels er, at hårstråene er hule "rør", som danner luftlommer.

- Mange dyr har en vinterstrategi, hvor de har flere lag pels - eksempelvis underuld og dækhår. Men rådyret tager simpelthen en dynejakke på, siger Marie Roland.

I sommerhalvåret lever rådyrene ofte hver for sig.

I vinteren samles de i store flokke - såkaldte spring.

- Det mener man, de gør for at have flere øjne til at opdage fjender i det åbne landskab, siger Trine Sørensen.

/ritzau fokus/