De klemte børn og deres familier

Det er ikke et ukendt fænomen, at det er rigtig svært for et barn at få den nødvendige støtte og behandling, når barnet har brug for det – og familien har brug for det.

Det viser sig ganske ofte at være en ret umulig opgave, desværre også i Guldborgsund Kommune.

Dette selvom det står beskrevet i Serviceloven, at kommunen både skal yde tidlig indsats og støtte.

Jeg har de sidste år haft mange snakke og oplevelser med forældre til børn med udfordringer, hvor disse var påviste via udredning, men også snakke med forældre hvor deres oplevede udfordringer ikke var påviste igennem udredning. -Ikke fordi forældrene ikke ville have udredt deres børn, men fordi systemet ikke ville- eller kunne hjælpe med det.

Ovenstående underbygges af bl.a. Landsforeningen Autisme.

Alle forældre vil i udgangspunktet altid det bedste for deres barn. Mange forældre oplever, at systemet er særdeles tungt.

Landsforeningen Autisme fortæller, at ud af de lidt over 1030 adspurgte forældre, så føler 43 % sig misforstået, krænket eller at de bliver mødt negativt af det offentlige.

Langt over halvdelen, 67 %, af forældrene har stress på grund af det store arbejde med det offentlige. 62 % har konstant træthed, 51 % har søvnproblemer, og 31 % føler sig isolerede.

Et handicappet barn går også ud over forældrenes tilknytning til arbejdsmarkedet. Kun 28 % har deres normale job – mens ca. to ud af tre forældre, 72 %, har oplevet jobskift og opsigelser på grund af autismen.

-Ovenstående er vel at mærke et kvantitativ undersøgelse bygget på et ganske lille bitte udsnit af én forældremålgruppe.

Jeg er sikker på, udfordringerne er større end det, Landsforeningen Autismes forældreundersøgelse peger på.

Jeg ser nemlig også en massiv udfordring dér, hvor børnene (endnu?) ikke er udredt, og dér hvor det er andre udfordringer end autisme. Men udfordringerne er unægtelig stadig ligeså massive for hele familien, at konsekvenserne er de samme – dette skaber uundgåeligt et mørketal.

Så længe et barn ikke har en påvist udfordring, er det ikke sikkert barnet- og eller familien kan få støtte hverken på skoledelen eller på hjemmedelen i form af kurser for bedre at kunne tackle dagligdagsudfordringer eller noget helt andet. –Og i mødet med systemet, oplever mange forældre, at de bliver mistænkeliggjorte og negligeret.

Jeg har hørt fortællinger fra flere af disse forældre, om kommunale fagpersoner der har kommenteret, eller spurgt forældrene om følgende: ”du må tage dig sammen”, ”dit barn har ikke autisme, så ville det ikke kunne have øjenkontakt”, ”hvorfor tror du, det hjælper med en diagnose? –Det er spild af tid og penge”, ”Jeg tror, du er hysterisk” og mange andre nedværdigende bemærkninger, der i dén grad mangler anerkendelse og faglig professionalisme.

Udfordringerne bliver kun større af, at det kan være noget nær umuligt at få et barn udredt igennem psykiatrien, fordi psykiatrien oftest gerne vil have en vurdering fra Pædagogisk-/psykologisk Rådgivning – som er den kommunale enhed, der foretager dette - samt en beskrivelse af effekt af støttetiltag.

-Og det siger næsten sig selv, at det kan være meget vanskeligt, at få kommunen til at hjælpe med dette, når det er svært eller helt umuligt at indgå samarbejde herom.

Fra kommunen bliver forældre ofte bedt om at blive henvist til børne-/ungdomspsykiatrien via egen praktiserende læge. Når man kommer til egen praktiserende læge, kan denne fortælle, at henvisningen formentlig bliver tilbagevist, når kommunens forgående arbejde mangler.

-Denne kamp tager i flere tilfælde år at kæmpe!

I mellemtiden kommer det pågældende barn i yderligere mistrivsel – måske støder der ovenikøbet både angst, depression, skolevægring mm. Til. -Alt imens alle instanser har travlt med at skyde ansvaret fra sig, og forældrene til barnet står tilbage og ikke ved, hvad de skal gribe- eller gøre i.

-Dette bliver barnets udfordringer, og samfundets måde at tackle det på, absolut hverken bedre eller nemmere af.

Det er tarveligt!

Vi skal altid huske på, at vi – i det offentlige – er til for borgeren, det er altså ikke den anden vej rundt.

Jeg tror på, at alle jer, der går på arbejde, og som er ansat i det offentlige, møder hver eneste dag med de allerbedste intentioner. I skal have de nødvendige rammer og gennemsigtige vilkår, sådan at I altid oplever at kunne handle og agere ud fra et individuelt- og professionelt synspunkt til gavn for både den enkelte borger i systemet, og dit eget arbejdsmiljø.

Vi er altid forpligtiget til at handle i barnets tarv, og som udgangspunkt kender barnets forældre – trods alt – altså barnet bedst. Det skal vi have tillid til, og vi skal udvise anerkendelse og faglighed. Hver eneste gang vi møder disse familier.

Det skal ikke bare være noget, vi siger - der skal altså handling bag ordene.

Maiken Huusom

Venstre-Kandidat til KV21,

Teglbrændervej 28

4850 Stubbekøbing