Den falske bombealarm

Offentliggjort Sidst opdateret

I mange år har det været sådan, at der var to ting, man ikke skrev om i danske nyhedsmedier. Det var selvmord og bombetrusler. Begge dele var af etiske hensyn bandlyst som emner, medierne beskæftigede sig med. Selvmord af personlige hensyn og bombetrusler for at undgå at give andre “syge mennesker” gode ideer.

Sådan er det ikke mere. Gårsdagens bombetrussel mod Banegården i Nykøbing F. er en meget offentlig begivenhed, der påvirker mange mennesker. Derfor bliver vi som nyhedsmedie også nødt til at omtale det, og berette om konsekvenserne af truslen.

Politiet er nødt til at tage bombetrusler alvorlige og agere ud fra et synspunkt om, at der er tale om en rigtig bombe. Terrortruslen tvinger os alle og især politiet til at tage selv de mest sygelige trusler alvorligt, og spærre en hel banegård af, standse togtrafikken og i det hele taget påføre en masse mennesker en unødig gene.

Hvad nu hvis? Vi er som samfund nødt til at tage trusler om terror alvorligt. Også selvom de i de fleste tilfælde viser sig at være enten falske eller ubegrundede. For hvad nu hvis det rent faktisk var sandt. Hvad nu hvis der sprang en bombe og mange mennesker blev dræbt?

Nu viste bombetruslen sig at være falsk. Der var ikke noget. Politiet handlede godt og resolut, og de fleste tog- og buspassagerer, der blev ramt af timelange forsinkelser, tog det nogenlunde roligt. Vi er efterhånden vant til, at vi kan blive stoppet på vores vej af undefra kommende begivenheder, som vi ikke kan gøre noget ved.

Terrortruslen er blevet en del af vores tilværelse, og vi synes den er meget langt væk fra vores almindelige liv her på Lolland og Falster. Terror foregår i store byer og i fremmede lande.

Trusler om bomber er ikke sjove, og det kan ikke understreges tydeligt nok, hvor stor afstand vi skal tage fra dem.

Alligevel er det beskæmmende, at der til stadighed findes personer, som synes det er sjovt at komme med disse trusler. Nogle gange som drengestreger, andre gange som udslag af psykisk sygdom og få gange som en politisk handling.

Trusler smitter og giver andre gode ideer. Derfor skrev man i dansk presse heller ikke om bombetrusler før i tiden, for at undgå at det smittede. Men nu er tiden en anden, og vi er desværre nødt til bryde med tidligere tiders principper, og skrive om bombetrusler. Også selvom det smitter.