Fair eller skinger debat?

Før påske kunne alle på Stubbekøbing havn læse dette budskab - “Danmarks jord for de Danske” - skrevet med store typer på en mur. Et budskab, der ikke er til at tage fejl af i den verserende debat om indvandrere og flygtninge i Danmark. Nu er væg-budskabet væk, da havnefogeden havde lidt hvid maling til overs, der kunne slette sporene efter dette klare indlæg i fremmeddebatten. Men holdningen er der stadig hos mange - at Danmark kun skal være for de indfødte danskere, og at de fremmede skal ud af landet. Debatten om de fremmede skiller vandene og ofte bliver debatten meget skinger og rå i diverse debatfora og i læserbreve i aviser. Det gør sig også gældende her i Folketidende og online på folketidende.dk.

I dagens udgave af Berlingske viser en meningsmåling fra TNS Gallup, at den udskældte tone i udlændingedebatten synes at prelle af på danskerne. Et flertal i befolkningen – 60 procent – kalder tonen enten “fair” eller “for blid”, mens 33 procent mener, at tonen er for hård.

Det er interessante tal, der kommer frem i meningsmålingen. Årtiers debat med en stadigt mere skærpet tone fra begge sider i debatten har gjort os immune og til tider deciderede tonedøve. Det er blevet normalt, at være skarp i tonen og grov i holdningen, når vi som nation og folk skal debattere “de fremmede”. Det er en tilstand, der gælder begge sider i debatten. Fra at have været et emne, der var meget følsomt og svært at diskutere er det blevet til en almindelig og for nogen triviel diskussion. Alle sider af det politiske spektrum fra højre til venstre er rykket sammen på midten og har stort set den samme grundholdning til spørgsmål om indvandrere og flygtninge. Der er nuancer, men der er ikke den store politiske forskel, når det kommer til stykket.

De politiske partier har lyttet til folkets stemme, og den kræver en stram og restriktiv politik over alle dem, der ikke fra fødslen er danske.

Alligevel er det overraskende, at et stort flertal af befolkningen har taget den skarpe tone til sig. For hvad bliver det næste emne i debatten, der går fra at være ekstremt til at være normalt?

Mest påfaldende er fraværet af samtale i debatten. Begge sider i udlændinge-debatten taler skingert og lytter ikke til argumenterne. Positionerne er fastlåste, og vi ender med vægmalerier, som det vi så i Stubbekøbing før påske. Et synspunkt, der giver mindelser om en tid for mange år siden, ingen ønsker sig tilbage til.