Fat i kraven

VK-regeringen går nu i felten for at få fat i kraven på de unge. Både de, der laver kriminalitet og de, der ikke tager nogen uddannelse eller job efter skolen.

I statsministerens udmærkede åbningstale i Folketinget i går blev der lagt op til en langt mere konsekvent og målrettet indsats overfor unge. Mest markant bliver en serie af forslag, der skal sætte en stopper for de unge, der træder ved siden af og begår kriminalitet.

Regeringen lægger op til at sænke den kriminelle lavalder fra 15 år til 14 år. Et skridt, som et flertal af danskerne støtter. Det viser i al fald en Gallup undersøgelse, som Berlingske Tidende offentliggør i dag. 61 procent af deltagerne i undersøgelsen siger ja til en kriminel lavalder på 14 år.Regeringen vil bruge op imod 150 millioner kroner ekstra hvert år de næste tre til fire år på at bekæmpe ungdomskriminalitet.

Elektroniske fodlænker til 12-årige er også en del af pakken. Hvis helt unge gentagne gange ikke kan finde ud af at opføre sig ordentligt og følge landets love, skal de ifølge regeringen udstyres med en fodlænke, der sladrer, hvis de forlader hjemmet.

Både forslaget om en lavere kriminel lavalder og fodlænker til 12-årige er meget indgribende, men nødvendigt. Gudskelov er det sådan, at det alt andet lige ikke er kriminelle 12-årige, der er vores allerstørste problem i Danmark. Men kun et lille mindretal af landets unge, der er så langt ude af pædagogisk rækkevidde, at det kan begrunde både fængsel og fodlænker.

Udgangspunktet må være, at hvis de unge er gamle nok til at være kriminelle, er de også gamle nok til at få en eller anden form for straf. Det skal have mærkbare konsekvenser, når de bryder loven. Især for de unge, der mere eller mindre har spekuleret i den kriminelle lavalder. Husarrest med en fodlænke er en god mulighed, når alle andre muligheder er udtømt. Men bekæmpelse og forebyggelse af kriminalitet blandt børn og unge skal have en højere prioritet, og det skal også handle om forældrenes ansvar.

-Netop forældreansvaret er en del af den indsats, som regeringen vil sætte i gang for at bekæmpe den stigende ungdomsarbejdsløshed. Forældre skal straffes økonomisk, hvis unge ikke kommer i gang med uddannelse eller job efter folkeskolen. Et vink med en vognstang om, at vores ansvar som forældre rækker langt, og vi kan ikke forvente, at det offentlige overtager ansvaret, når det bliver for svært.

UMCMS UMCMS