Forenkling og sund fornuft

I Venstre er vi blevet kritiseret for, hvorfor vi fx ikke ville være med til at en lærer max måtte undervise 18,75 timer om ugen, som SF foreslog. SF bruger følgende argument for deres forslag ” Det vil give eleverne forberedt undervisning ud fra den enkelte potentialer og gør Guldborgsund Folkeskoler til en attraktiv arbejdsplads”. Man skal dog huske, at en lærer får løn efter hvor mange timer, man underviser. Dvs. at SF foreslår faktisk en lønnedgang til lærerne. Dernæst kan det jo godt være, der er lærere, der ikke har noget imod at undervise endnu mere til en højere løn, - hvorfor skal politikerne forhindre dette? Endelig vil forslaget betyde, at der skal ansættes flere linjefagsuddannede lærere.

Jens P. Mølgaard Jens P. Mølgaard

Offentliggjort 19.10.2017 - 22:12 Sidst opdateret 29.11.2022 - 14:54

Venstre er også blevet kritiseret for, ikke at gå med til Guldborgsundlistens forslag, der også foreslår ansættelse af 20 lærere med et argument om ” kerneopgaven kan løses med større fleksibilitet, samt bedre trivsel for både børn og lærere”. Kaos er nok det bedste ord at bruge om netop dette forslag. Der går IKKE 20 ledige linjefagsudannede lærere rundt. Så hvad vil der ske? Lærere fra de forskellige folkeskoler vil søge rundt på skolerne internt, til stor frustration blandt ledelser og forældre. Men 20 nye lærere? Nej, de vil ikke trylles frem. Tværtimod vil der være stigende lærermangel de næste år, specielt inden for specifikke fag.

Men spørgsmålet er, om SF og Guldborgsundlisten overhovedet er inde på de rigtige udfordringer og ikke mindst de rigtige svar?

Med den netop vedtagne budgetaftale, som Venstre er hovedarkitekt for, er kimen lagt for en ny måde at tænke på. Ja, man kan nærmest tale om et generationsskifte eller paradigmeskifte. Fx skriver vi: ”Vi ønsker en tættere dialog mellem skolerne og byrådet. Samtidig ønskes at skolebestyrelser og skolernes ledelse sætter tydelige mål for resultater, og i dialog med byrådet beskriver de forudsætninger der skal være til stede for at nå bedre resultater inden budgettet vedtages. Forligspartierne er enige om at styrke ledelseskompetencen decentralt, ved at delegere større beslutningskompetence og ansvar ud på den enkelte skole.”

Med andre ord. Hvem er bedst til at definere, hvad den enkelte skole oplever som den store udfordring? Det er selvfølgelig den enkelte skole, lokalt. Det KAN jo være, at det ville give bedre trivsel med bedre vikardækning, så der ikke afløses timer på én skole, eller man simpelt hen har svært ved at rekruttere linjefagsuddannede lærere netop til dette område på en anden skole, eller man har en stor andel af inklusionsbørn netop her, hvorfor specialpædagoger er ønskeligt på en tredje skole.

Pointen er, udfordringerne kan være forskellige, MEN hvis skolerne i stedet sætter nogle tydelige mål over for byrådet, og hvilke forudsætninger netop DE mener, der skal være til stede, ja så kan det da godt være, at det ikke er ansættelse af flere lærere, men det kan i sandhed også være helt andre forslag, som politikere i deres visdom slet ikke har tænkt på. Hvorfor skal vi så partout gå ud og ansætte, ja præcis 20 lærerstillinger.

Annonce

Forligskredsen har afsat 6,8 mio. kr. Det kan godt være, at alle disse penge bruges til ansættelse af flere lærere, hvis det er muligt, men den enkelte skole får mulighed for i dialog med byrådet at finde frem til den bedste løsning for lige netop den enkelte skole.

Det kalder vi i Venstre forenkling og sund fornuft.