HalvWind og VissenPind

Silvio Berlusconi – Italiens meget omdiskuterede premierminister – kunne ikke have gjort det bedre. Partileder Pia Kjærsgaards og udviklingsminister Søren Pinds frontalangreb på EU-eksperten Marlene Winds person i den ophedede debat om aftalen om øget grænsekontrol er som taget ud af Berlusconis politiske ”kamp-manual”.

Det gælder om at intimidere og underminere de kritiske røster, der vil skade den siddende regerings politik. Sådan har det været i årevis i Italien, hvor der stort set ikke er nogen opposition i den offentlige debat – og vi begynder at opleve antydninger af det i den danske politiske debat.

I weekenden hånede udviklingsminister Søren Pind fra Venstre EU-forskeren professor Marlene Wind fra Københavns Universitet i sine facebook-opdateringer, hvor han kaldte hende for “Marlene Halv-Vind”, og skrev, at hun burde stille sig i spidsen for “ekspert-partiet”. Tidligere har Søren Pind været voldsomt efter en anden professor Claus Haagen Jensen.

Heller ikke Dansk Folkepartis formand Pia Kjærsgaard kunne skjule sin utilfredshed med Marlene Winds kritiske vurdering og udtalelser om aftalen mellem regeringen og Dansk Folkeparti om øget grænsekontrol. Formanden udtalte mandag, at Marlene Wind burde være færdig med at udtale sig om EU-forhold, og at hun burde melde sig ind i et parti i stedet.

Søren Pind og Pia K. vil have lukket munden på de kritiske eksperter og forsøger meget åbent og direkte at mistænkeliggøre og intimidere EU-professoren. De kan ikke lide budskabet, og derfor gælder det om at dræbe budbringeren. Sagen er ikke enestående, og er endnu et skridt i en snigende indskrænkning af ytringsfriheden i Danmark.

Kritiske røster, der er baseret i en faglighed og er gode til at formidle, bliver oftere mødt af kritik fra politikernes side. Selvfølgelig er det irriterende, at en professor med stor faglighed stiller sig offentligt frem og kritiserer regeringen – men det må den til enhver tid siddende regering tåle.

Det vil være yderst uheldigt og skadeligt for samfundsdebatten, hvis politikerne i større udstrækning begynder at gå efter manden i stedet for bolden. Hvis politikerne bevidst forsøger at intimidere bestemte forskere, som de ikke er enige med, vil det i sidste ende skade vores demokratiske og pluralistiske samfundsdebat.