Helt til rotterne

Er det virkelig det bedste vi kan gøre?

Gedser har fået en meget uønsket turistattraktion. En ejendom i byen er tilsyneladende fyldt med rotter, og ingen kan stille noget op for at bekæmpe de mange rotter og de meget usle og nedværdigende forhold en psykisk syg mand bor under.

Kommunens ansvarlige melder pas, og siger, at man gør hvad man kan inden for lovens rammer. Retten til at gå totalt i hundene er fundamental og skal respekteres. Når du som borger siger nej til hjælp, er der ikke noget at gøre.

Skal vi virkelighed acceptere den kendsgerning? Ja det skal vi, men der må være en grænse.

Sagen fra Gedser rejser en stribe af spørgsmål, som det haster med at få besvaret. Hvorfor griber kommunen ikke ind med det samme? Det er en meget nedværdigende situation den pågældende borger er havnet i, og han er tilsyneladende ikke i stand til at tage ordentligt vare på sig selv endsige overskue, hvilke usle og sundhedsfarlige forhold han lever under.

Kommunens ansvarlige siger, at de gør hvad de kan indenfor lovens rammer. Det er bare ikke godt nok, da sagen har udviklet sig til en meget nedværdigende og skadende sag for ikke bare Gedsers anseelse, men hele kommunens anseelse udadtil.

Borgerne i byen er meget utrygge ved tingenes tilstand, og det er meget svært at forstå, at der ikke er mulighed for at gribe ind. Hvis lovens muligheder er udtømte er loven ikke god nok. Hensynet til byens anseelse og naboernes tryghed må i den konkrete sag veje tungere end den syge borgers rettigheder.

Derfor må kommunen handle nu, og udnytte alle til rådighed værende midler for at løse denne tragiske sag. Ingen kan være tjente med tingenes tilstand. Det er for usselt, at vi skal være vidne til en menneskeskæbne, der i fuld offentlighed er helt til rotterne. Og til stor gene for mange mennesker.

Alle beklager sagen. Nu er det tid til handling før det er for sent. Både for den syge mand og for byen Gedser.

Deltag i debatten med Chefredaktør Søren Knudsen på Facebook