(ingen overskrift)

Med udsigten til et omfattende stop for anlægsinvesteringer og yderligere besparelser på driften i Guldborgsund kommune rejses endnu engang spørgsmålet: “Hvordan synes vi ellers det går?”

Det er indiskutabelt, at der er brug for at bremse voldsomt op i kommunens pengeforbrug, hvis man skal undgå at blive sat under administration af Indenrigsministeret.

Derfor er kommunens politikere nødt til at klappe kassen i for at begrænse underskuddet. Hullet i kassen er tilpas stort nok til, at vi med en tidligere statsminister ord kan konstatere, at “pengene fosser ud af statskassen”.

Men hvorfor er det gået så galt? Hvem har skylden?

To spørgsmål, der trænger sig voldsomt på, men hvor vi må vente længe på at få svaret. Er det den nye borgmester John Brædders skyld, at der er stort underskud eller har han overtaget en stor ubetalt regning fra den tidligere socialdemokratiske borgmester Kaj Petersen.

Det ved vi ikke, og lige nu er det mindre vigtigt at gå på jagt efter syndebukke. Dertil er genopretningsopgaven for stor og omfattende.

Byrådet og kommunens topadminstration står med en stor opgave og et tungt ansvar for at få orden i økonomien. Det gælder alle politiske udvalg og områder i kommunen. Det vil være et skræmmende perspektiv og ødelæggende for kommunens anseelse, hvis den blev sat under økonomisk administration af Indenrigsministeriet.

Når det er sagt, er det bekymrende, at det er så galt fat med økonomien i Guldborgsund, at det bliver nødvendigt at træde voldsomt på bremsen - når vi i forvejen er i en situation, hvor foden allerede er flyttet væk fra speederen.

Borgmester John Brædder skal i gang med at vise, hvad han kan, og hvordan han vil styre kommunen gennem en meget vanskelig periode.

I den første udmelding om udsigten til et anlægsstop er borgmesteren ikke kategorisk, fordi han godt ved, at der er en række anlægsopgaver, der skal løses.

Det handler blandt andet om renovering af en række skoler, der i dag er i en stand, hvor vi ikke kan være det bekendt overfor hverken børn eller lærere.

Men sådan er det med alle de planlagte anlægsopgaver - med få undtagelser - at de er tvingende nødvendige for at opretholde et nogenlunde niveau.

Vi konstaterer i overskriften til denne leder, at “her går det godt...” og det skal vi ikke tage for pålydende. Dertil er hullet i kommunekassen for stort.