Kerneydelser til debat

Betal for at gå til lægen. Ingen folkepension til de rige. Efterløn til de udvalgte – hvis overhovedet nogen efterlønsordning.

Centrale dele af det danske velfærdssamfund er blevet sat til debat som konsekvens af den økonomiske krise, der har gjort Danmark til et fattigere land end for år tilbage. Det er fortsat ikke nogen bred og folkelig debat, men hver dag kommer der nye indspark til den spirende debat om nogle af kerneydelserne i vores samfundsmodel.
 
Tirsdag var det den tidligere konservative partileder Bendt Bendtsen, der nu sidder i Europaparlamentet, der for alvor kickstartede debatten på et område, som vi helst ikke ser sat til debat. Drop folkepensionen til de rigeste. Bendt Bendtsen ønsker et opgør med årtiers ”krævementalitet”, som han kaldte det. En mentalitet, der kommer til udtryk ved, at den enkeltes ret til offentlige ydelser uanset hvad forsvares med årelang skattebetaling i stedet for, at det er den enkeltes behov, der afgør sagen.
 
Med i koret følger nu også de radikale i Region Sjælland, der foreslår brugerbetaling, når vi skal til læge. 100 kroner per gang skal vi betale. Dels for at skaffe flere penge i den slunkne regionskasse og dels for at begrænse de overflødige lægebesøg. Forslaget er et skridt i en retning væk fra den grundopskrift, vores samfund bygger på.
 
Debatten er velkommen og tiltrængt. Landet er i en økonomisk krise, og der skal tages ubehagelige beslutninger for at skabe balance i økonomien. Synspunkterne er ikke populære, og det tog ikke mange timer, før Bendtsens forslag var skudt ned, død og begravet. Fordi det er en diskussion, der er sprængfarlig for politikerne. Derfor bruges der meget tid på at få diskussionen lagt død.
 
Men lad os da få sat en debat i gang om de grundlæggende værdier i vores velfærdsmodel.
Skal alle have lige ret til alt? Skal skole, læge og uddannelse fortsat være gratis eller er der noget af det, vi selv skal betale for? Har alle ret til offentlig ydelse, selvom behovet ikke er til stede?
Nu er debatten så småt ved at komme i gang, og uanset om vi kan lide det eller ej, bliver vi nødt til at tage debatten seriøst og åbent. Det er muligt at skabe en ny version af det danske velfærdssamfund, hvor en række af de centrale velfærdsydelser er behovsstyret og hvor vi på en række områder har en form for brugerbetaling.

Offentliggjort Sidst opdateret