Rygning - en privat sag

Vi ved godt, at det er forbudt at ryge, når man er på restaurant. Vi ved godt, at det ikke er tilladt at ryge indendørs på arbejdspladsen. Vi ved godt, at rygning er usundt. 
Vi ved godt, at staten vil bestemme mere og mere over vores liv. 

Vi burde også vide, at der er en grænse for hvor meget stat og andre “myndighedhedslignende” funktioner, der skal blande sig i vores liv.

Jagten på det sunde liv har haft stor politisk fokus i de seneste 10 år. Med god grund. Vi har som danskere en usund livsstil med for meget røg, for meget fedt, for meget alkohol og for lidt motion. Det skal der laves om på. Det sker gennem lovgivning og adfærdsregulering med høje afgifter - det sker gennem kampagner og det sker gennem diskussioner i det offentlige rum.

I Guldborgsund Kommune overvejer man nu at tage det allersidste skridt i kampen mod rygning. Rygning skal være totalt forbudt i arbejdstiden, hvis man er ansat i kommunen. Ikke engang i de overenskomstmæssige pauser må man ryge. Det vil spare kommunen penge, og en beregning viser at hvis rygning blev totalt forbudt ville det svare til 186 arbejdsdage om året, man kunne spare - eller rettere kunne anvende til noget produktivt.

På papiret er det en god ide, men også kun på papiret. Et totalt forbud mod rygning i arbejdstiden vil blive en dyr fornøjelse for kommunen, da det er så omfattende et indgreb i den personlige frihed, at det vil give et kulturelt og motivationsmæssigt bagslag af dimensioner.

De fleste arbejdspladser er ramt af forskellige former for “stress-problemer”.
Derfor må værdien af en god pausekultur ikke undervurderes. Medarbejderne har brug for pauser og åndehuller i arbejdsdagen til at hente energi og inspiration til at yde en god arbejdsindsats.

Det kan på papiret godt virke som “spild” af tid, at der skal være pauser i arbejdsdagen, men det forholder sig modsat. En god pausekultur og herunder muligheden for at rygere kan få en cigaret kan betyde forskellen mellem et godt eller dårligt arbejdsmiljø.

Jagten på rygerne er intens, og sådan må det være. Men fuldstændig at kriminalisere rygning er for langt ude. Hvad bliver det næste for at spare penge? Forbud mod toiletbesøg? Forbud mod at se ud af vinduet? 

Det skal tilføjes, at jeg selv er ikke-ryger og ikke bryder mig om røg.