Venstres holdninger og ønsker til lærerne og folkeskolen

I de sidste par uger har der været en omfattende debat både her i Folketidende, på de sociale medier samt ikke mindst på lærerværelserne om Venstres holdninger til lærerne og folkeskolen. Jeg vil derfor gerne benytte lejligheden til at redegøre for Venstres samt egne tanker og holdninger til folkeskolen, lærerne samt pædagogerne i forbindelse med implementeringen af den nye folkeskolereform.

I Venstre mener vi, at det er afgørende, at vi har en folkeskole, hvor alle elever udfordres og udvikles, så de opnår deres fulde faglige og uddannelsesmæssige potentiale uanset social baggrund. Reformen indeholder bl.a. flere undervisningstimer, øgede muligheder for holddeling og lektiehjælp samt større fokus på motion og bevægelse, hvilket alle er skridt i denne retning. Samtidig er det afgørende for at sikre det faglige niveau, at undervisningen i alle fag foretages af fagligt dygtige lærere med undervisningskompetance (linjefag) i de pågældende fag.

I Venstre i Guldborgsund Kommune ønsker vi en folkeskole, hvor vi har fokus på, at alle elever får kompetencer til at kunne begynde og gennemføre en ungdomsuddannelse samtidig med, at vi også får udfordret de dygtigste elever, hvorved vi får løftet karakterniveauet i kommunen. Det vil vi gøre ved en fuld implementering af reformen - herunder øget holddeling i undervisningen, hvilket øger læreres mulighed for at udfordre alle elever på netop deres niveau, mere fokus på bevægelse og motion, da vi ved, at det øger indlæringen ikke mindst hos drengene og endelig vil vi skabe bedre muligheder for at opfylde undervisningspligten i udskolingen på alternativ vis, men stadig med fuld fokus på at eleven bliver klar til en ungdomsuddannelse.

En stor del af debatten har gået på lærernes kreative evner samt pædagogernes fremtidige opgave i folkeskolen. Når jeg har fulgt debatten, har det undret mig, at mange tilsyneladende sætter lighedstegn mellem kreative lærere og deres evner til at inddrage billedkunst i deres undervisning. Det, mener jeg ikke, er et fyldestgørende syn på kreativ undervisning. For mig betyder kreativ undervisning, at undervisningen er udfordrende, afvekslende og spændende samtidig med, at der er fokus på det faglige indhold. Her kan billedkunst selvfølgelig indgå på linje med f.eks. musik og bevægelse, IT samt undervisningsformer som gruppearbejde og individuelt arbejde. Endelig er det vigtigt at huske, at afgangsprøverne i folkeskolen stadig foregår på traditionel vis, hvor eleverne forventes at sidde stille i flere timer, mens de koncentrerer sig om en skriftlig opgave. Da denne prøve samtidig i fremtiden sandsynligvis bliver afgørende for elevernes optagelse på ungdomsuddannelserne, er vi naturligvis nødt til i undervisningen også at forberede dem på dette!

For nylig fortalte en lærer mig om et forløb, hun var i gang med i 9. kl. om dokumentarfilm. Eleverne arbejdede i grupper og skulle sammen finde eksempler på, hvilke virkemidler filmen benyttede. De var dybt optagede af emnet, og i 1½ time i træk følte hun sig næsten overflødig, da eleverne diskuterede ivrigt indbyrdes om emnet. Det, mener jeg, er et godt eksempel på et velforberedt og kreativt undervisningsforløb, hvor en faglig dygtig lærer netop var alt andet end overflødig!

En anden lærer fortalte mig om, hvordan hun havde udviklet et orienteringsløb, hvor posterne var QR-koder, som eleverne skulle scanne med deres mobil, hvorved de fik et kortudsnit, som viste vej til næste post. Pludselig ændrer mobilen sig fra at være konfliktskabende – må den være fremme i timerne – til at være en integreret del af undervisningen. Endnu et eksempel på et velforberedt og kreativt undervisningsforløb, hvor en faglig dygtig lærer tager udgangspunkt i elevernes virkelighed.

Når pædagogerne som følge af folkeskolereformen får en større opgave i folkeskolen, mener jeg, at det er afgørende at holde fast i, at lærerne har kompetencerne og dermed ansvaret for undervisningen. En pædagog kan naturligvis godt have de menneskelige egenskaber, som er nødvendige for at blive en god lærer, men de mangler den nødvendige faglige viden (linjefag), som reformen lægger op til, at alle med undervisningsansvar skal have– det er bl.a. derfor, at der blev oprettet en meritlæreruddannelse! Pædagogernes styrker ligger f.eks. inden for pædagogik og kommunikation – de er gode til at skabe relationer. Jeg mener derfor, at pædagogerne kan bidrage med værdifulde ressourcer omkring de inklusionselever, som er bevilget støtte i undervisningen. Ved at benytte pædagoger som støtte til inklusionseleverne, frigører vi samtidig lærere til det, som de er uddannet til, nemlig undervisning.

Venlig hilsen

Ole K. Larsen

Byrådskandidat for Venstre i Guldborgsund Kommune

Drosselvej 6

4880 Nysted