Antallet af danske landmænd falder markant og overrasker eksperter

Antallet af danske fuldtidslandmænd falder hurtigt i et tempo, der overrasker selv eksperter.

Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at antallet af fuldtidsbedrifter fra 2022 til 2023 faldt med hele 15 procent.

Det er massivt mere end normalt.

Klaus Kaiser er erhvervsøkonomisk chef hos Seges, Landbrug & Fødevarers videnscenter.

- Faldet i heltidslandmænd var til cirka 6200 i 2023. Det er et fald på 1000 gårde eller 15 procent fra året før, siger han.

Gennem årtier er antallet af landmænd ellers typisk faldet med omkring fire procent årligt, og siden gik det op og ned igen.

- Så det her er et meget stort fald. Og mange af landmændene har formentlig forladt erhvervet permanent, siger han.

Ifølge Danmarks Statistik er der især blevet betydeligt færre bedrifter med svineproduktion, som engang var landbrugets store styrke.

Der var i 2013 1300 bedrifter med speciale i slagtesvin. Det var i ti år senere mere end halveret til 600 bedrifter.

- Det seneste fald er 31 procent færre slagtegriseproducenter. Det gælder især mindre producenter med anstrengt økonomi, siger Klaus Kaiser.

- Nogle er stoppet helt, mens andre er fortsat som planteavlere og vender måske tilbage som griseproducenter, hvis markedsforholdene forbedres.

Han peger på, at antallet af deltidsbedrifter er steget, hvor det normalt falder lidt fra år til år.

Det skyldes formentlig, at nogle heltidslandmænd har valgt at droppe dyrene. Men de er fortsat som planteavlere med en mindre produktion og registreres nu som deltidslandmænd.

- Men udviklingen er gået mod færre danske smågrise, der fødes og vokser op i Danmark. I stedet sendes smågrisene til opfodring og slagtning i især Tyskland og Polen, siger Kaiser.

Udviklingen illustreres af, at der de seneste 25 år er lukket 29 danske svineslagterier og forædlingsvirksomheder, og op mod 10.000 arbejdspladser er nedlagt.

Lukningen til september af giganten Danish Crowns slagteri i Ringsted er den seneste i en lang række.

Gevinsten ved at afsætte smågrise til eksport har de senere år for mange smågriseproducenter været langt større end at sælge smågrisene til danske kolleger eller til opfedning af grisene til slagtning.

Ifølge Klaus Kaiser er der flere grunde til den forcerede strukturudvikling i landbruget.

- Det skyldes en kombination af ugunstige markedsforhold og rækken af grønne reformer med udsigt til CO2-afgifter og kvælstofregulering

- Udsigten til store nye investeringer får nok mange landmænd til at overveje fremtiden, og i nogle tilfælde medfører det salg eller generationsskifte, så strukturudviklingen fremrykkes, siger han.

I forvejen var der udsigt til et enormt generationsskifte, hvor mindst hver tredje af landets heltidslandbrug på grund af alder skulle afløses eller sælges inden 2030.

Henning Otte Hansen er seniorrådgiver ved Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi ved Københavns Universitet.

Han peger på, at en stor usikkerhed om CO2-afgiften og udsigten til store kommende investeringer får nogle landmænd til at lukke hurtigere ned end planlagt.

Samtidig spår han en voksende forandring af det oprindelige landbrugslandskab, hvor det bliver stadigt sværere for danske landmænd at matche andre og større investorer.

- Landbrugsloven blev for nogle år siden liberaliseret, så flere nye købere som pensionskasser og udenlandske investorer lettere kan købe op også til andre formål end landbrug.

- Vi ser i disse år opkøb til solcelleparker og andre energianlæg. Jeg så også for nylig, at det tyske selskab Munic Re nu ejer dansk jord for en milliard kroner, siger Henning Otte Hansen.

/ritzau/