Boligejere kan se frem til femte rentefald ved rentemøde torsdag

Da boligejere med korte flekslån ved årsskiftet skulle have ny rente på deres lån, kunne mange slippe med en rente, der var ét procentpoint lavere.

Et resultat af flere rentesænkninger fra Den Europæiske Centralbank i 2024, hvor Nationalbanken vanen tro fulgte trop.

Efter fire rentesænkninger var den ledende ECB-rente i december på 3,0 procent. Og der er mere i vente.

Flere økonomer forventer, at den næste rentesænkning kommer torsdag, hvor ECB holder sit månedlige rentemøde.

- Vi forventer fire-fem rentesænkninger fra ECB i første halvår, og at den første kommer her i januar, siger cheføkonom i Arbejdernes Landsbank Jeppe Juul Borre.

- Så min forventning er, at renten på de korte variable lån kommer til at være endnu lavere til sommer, tilføjer han.

Også cheføkonom Søren Kristensen fra Sydbank forventer, at ECB sætter renten ned allerede torsdag med et kvart procentpoint.

- Og det tror jeg bestemt ikke, bliver sidste gang i år, siger Søren Kristensen, som forventer, at der kan komme hele seks rentesænkninger.

- Centralbanken har formelt set kun ét mål i Europa, og det er at få inflationen ned på to procent og holde den der, siger han.

Når man sætter renten ned, så bliver det lidt billigere at låne penge til investeringer og forbrug, og det sætter mere gang i økonomien.

Det øger efterspørgslen, og virksomhederne får lidt lettere ved at sætte priserne op, uddyber Søren Kristensen.

- På den måde kan man sige, at det er med til at løfte inflationen, når renten bliver sat ned.

Inflationen i de lande, der har euroen som valuta, steg ellers fra 2,2 procent i november til 2,4 procent i december, viste en opgørelse fra det europæiske statistikkontor Eurostat tidligere på måneden.

Det var tredje måned i træk, at den samlede inflation i eurozonen steg.

Men fordi niveauet af renten er højt lige nu, så kan det alligevel give mening at sætte renten lidt ned, vurderer Søren Kristensen.

Dertil kommer, at væksten i de europæiske lande er lav. I Tyskland og Frankrig falder beskæftigelsen, og arbejdsløsheden stiger, fremhæver Søren Kristensen.

Når centralbankerne overhovedet sænker renten, er det, fordi inflationen er faldet til ro efter de kraftige stigninger tilbage i 2022, hvor inflationen nåede op omkring ti procent.

- Priserne stiger ikke i samme omfang, som vi tidligere har set, og det har så åbnet døren for, at ECB kan sænke renten, siger Jeppe Juul Borre.

Der er dog usikkerhedsmomenter, der kan ændre udsigten.

Den nytiltrådte præsident i USA, Donald Trump, har truet med ekstra told på europæiske varer. En handelskrig kan få inflationen til at stige i eurozonen og ændre forudsætningen for rentesænkninger i 2025.

- Der er større politisk ustabilitet. Men det ændrer ikke vores udsigt her og nu, siger Jeppe Juul Borre.

Med den danske fastkurspolitik over for euroen følger Danmarks Nationalbank efter, når ECB hæver eller sænker renten.

Derfor ventes Nationalbanken at følge trop torsdag med en rentenedsættelse på 0,25 procentpoint.

Også i Spar Nord forventer man fire rentenedsættelser i 2025, skriver økonom Daisy Nielsen i en kommentar.

Hun venter, at de vil falde i første halvår.

- For danske boligejere betyder de aktuelle forventninger, at de lange renter sandsynligvis vil svinge mellem 4 procent og 3,5 procent i 2025, siger hun.

Den ledende rente hos ECB blev i juni sænket fra 4,0 til 3,75 procent. Det var på det tidspunkt den største enkeltstående rentesænkning i 12 år.

Den kom, efter at ECB i løbet af 2022 og 2023 hævede renten fra rekordlave -0,50 procent til de 4 procent.

/ritzau/