Det stiger til vejrs og belaster klimaet - nu går jagten ind i Danmark

Når røgen stiger op fra de store skorstene på landets kraftvarmeværker, ender CO2 i atmosfæren, som bidrager til den globale opvarmning.

Men fremover skal den fanges inden, så den i stedet kan ende i undergrunden.

Teknologien er helt central for at nå klimamålene, men er relativt uprøvet i stor skala. Nu skal et stort millionbeløb give den et vigtigt skub frem.

I maj afgøres første del af et udbud, der over 25 år støtter med 16 milliarder.

En betydelig sum penge, men noget, der ifølge Nina Skaarup, statsgeolog ved Geus, kan være med til at få skubbet teknologien i gang:

- Jeg er overbevist om, at vindmølleeventyret ikke var blevet så stort, hvis ikke det var støttet af staten, og jeg tror, vi ser det samme her.

Og ligesom vi har gode vindforhold, har vi også god plads i undergrunden.

Alene under Gassum i Østjylland, hvor forholdene lige nu undersøges, kan der ifølge Nina Skaarup lagres flere hundrede års danske udledninger.

- Der kan være rigtig store mængder dernede - og vi kigger også andre steder.

Danmarks mål er i 2030 at udlede 70 procent færre drivhusgasser end i 1990, og et stort skifte fra fossil til vedvarende energi er i gang.

Der er også et stort fokus på energieffektiviseringer, men i energisektoren og industrien ventes det ikke at kunne nedbringe udledningerne nok.

Her kan løsningen være at fange og gemme CO2, og i marts blev den første CO2 så gemt i et udtjent oliefelt i Nordsøen som led i et pilotprojekt.

CO2'en kom fra en belgisk kemifabrik, men i fremtiden skal det også fanges i Danmark, hvor to aktører kæmper om at få del i milliarderne.

Det er Vestforbrænding, der vil fange CO2 fra sit anlæg i Glostrup, og Ørsted, som vil fange det på anlæg i Kalundborg og København.

Mens vi har godt styr på at få CO2 ned i undergrunden og overvåge det, kan fangsten ifølge Nina Skaarup ende med at bremse målene lidt.

- Ikke fordi folk ikke knokler, men fordi det er en ny ting, der skal op i et stort omfang for at nå de mål, vi har sat.

Derudover kan transportdelen også give problemer, da det er dyrt, siger hun.

Vinder Vestforbrænding udbuddet, er det planen at transportere CO2 via rør til Stenlille på Vestsjælland, hvor det så lagres i undergrunden.

Ørsteds plan er at sejle det til den norske del af Nordsøen og få det lagret.

Regeringen har stor tiltro til teknologien, som i 2030 skal give reduktioner på 3,2 millioner ton - knap en sjettedeldel af det, vi mangler at reducere for at nå 70 procentsmålet.

Det har medført kritik fra de uafhængige rådgivere i Klimarådet, der ser den som en af de store usikkerheder på den skitserede vej mod målet.

Grønne stemmer har også tidligere udtrykt bekymring for, om det bliver en undskyldning for at bruge løs af fossile brændsler og gemme udledningerne væk i stedet for at skrue ned.

Klimaminister Lars Aagaard (M) erkendte i marts, at der er risici forbundet med teknologien. Han tror dog ikke på, at vi kommer i mål uden:

- Lad os forestille os, at det (reduktionerne, red.) skal tages fra vejtransporten. Så kræver det, at vi skrotter 1,3 millioner fungerende benzinbiler - svarende til mere end halvdelen af den forventede bilpark.

- Det er også en sjat. Så umiddelbart synes jeg ikke, at CCS - hvis jeg må sige det sådan - lyder så dumt, sagde han på et samråd om rådets kritik.

Heller ikke Nina Skaarup fra Geus ser alternativer, hvis temperaturstigningen skal kunne begrænses til 1,5 grader, som er målet i Parisaftalen.

- Vi er nødt til at indfange noget CO2 og få det ned i undergrunden, hvor det skal blive permanent, siger hun.

/ritzau/