Et ja den 1. juni kan vise sig yderst frugtbart for erhvervslivet

Nok er Danmark et forholdsvist lille land i EU-regi med 5,8 millioner indbyggere. Men når det kommer til fremtidens militære teknologi - droner, robotter, sonarsystemer og undervandsteknologi - er vi langt fremme.

Det er i hvert fald vurderingen fra det danske erhvervsliv, der i anledning af folkeafstemningen om EU-forsvarsforbeholdet nu bringer et tungt argument på bordet:

Et ja til at fjerne forbeholdet kan vise sig gunstigt for danske virksomheder, der udvikler produkter til brug i Forsvaret.

Joachim Finkielman, forsvars- og sikkerhedspolitisk chef hos Dansk Industri, starter med at understrege, at forbeholdet er et politisk forbehold og derfor ikke direkte relateret til selve industrien.

Alligevel kan der være store fordele ved et ja for virksomhederne:

- Det er klart, at hvis Danmark ikke sidder med ved bordet, når man diskuterer, hvilke prioriteter EU skal have fremadrettet - hvordan den militære værktøjskasse skal se ud, og hvilke kapaciteter der skal udvikles - så er det vanskeligt for danske virksomheder at få del i de projekter, der bliver politisk besluttet, siger Finkielman.

Han fortæller, at EU har iværksat omkring 60 projekter, hvor grupper af lande går sammen om at udvikle forskellige kapaciteter.

Dem er Danmark for nuværende ikke med i.

Frederik Bergenfelt Friis, politisk konsulent hos Dansk Erhverv med fokus på forsvar, stemmer i:

- Fra dansk side vil man få adgang til fælles EU-projekter for udvikling af forsvarsmateriel. Det sker via Det Europæiske Forsvarsagentur, hvor Danmark lige nu ikke er inde og påvirke fælles EU-projekter.

- Det får vi mulighed for med en afskaffelse.

Den danske virksomhed Terma er en af dem, der producerer militært udstyr. Kommunikationsdirektør Kasper Hyllested peger på, at den danske forsvarsindustri er lille, men har en masse at tilbyde i nicherne.

- Vi kan ikke lave et helt kampfly. Men vi er nogle af de bedste i verden til at lave dele til F-35-kampflyet.

- Vi kan ikke lave alle systemerne til krigsskibe - men vi er rigtig, rigtig dygtige til at lave kommando- og kontrolsystemerne, siger han.

Han siger, at der sådan set ikke er noget i forsvarsforbeholdet, som lige nu forhindrer Terma i at sælge en masse produkter til andre EU-lande.

Alligevel peger han på væsentlige fordele ved at afskaffe forbeholdet med udsigt til, at der kommer et tættere EU-forsvarssamarbejde.

Hyllested forklarer, at der lige nu foregår en masse forskning i militært materiel i EU-regi, og senere skal der købes konkrete produkter. Her er det gavnligt for den danske forsvarsindustri, at Danmark "sidder med ved bordet".

EU har lavet en strategi for det fremtidige forsvars- og sikkerhedspolitiske samarbejde. Her indgår udvikling og koordinering af en fragmenteret forsvarsindustri som et kardinalpunkt, fremhæver også Joachim Finkielman.

- Det ligger i pipelinen, at man vil forsøge at skabe incitamenter til at udvikle europæiske løsninger. Og yderligere også nogle incitamenter for landene til at købe de her udviklede kapaciteter, siger han.

Frederik Bergenfelt Friis nævner cybersikkerhed, droner, undervandssikkerhed, robotteknologi og energioptimering som områder, hvor den danske forsvarsindustri står særdeles stærkt.

- Inden for nogle væsentlige områder har vi teknologien, hvor vi kan være med helt fremme.

Spørgsmål: Kan udviklingen her ikke bare ske inden for rammerne af Nato?

- Det ene udelukker ikke det andet. Ved større inddragelse på europæisk plan kan Nato og EU spille hinanden gode, siger Frederik Bergenfelt Friis.

/ritzau/

Nødråb fra virksomheder: Vi ved ikke, om vi kan få råvarer om en måned. Eller hvad de koster. Og om leverandøren findes om et år