Før panikken breder sig og sidste mand lukker og slukker

Kronik af Tine Vinther Clausen, iværksætter, Knuthenborgvej 4, 4930 Maribo:


Mange udviklings frø er allerede sået - men det tager tid, før vi kan høste, og ingen har lovet os, at det skal være let.

Som indfødt lollik kan jeg ikke undgå at lade mig påvirke af det sorte hul, som Lolland beskrives som værende på vej ned i, hvis man følger de mange kommentarer og indlæg i Lolland-Falsters Folketidende.

Alle de mange idéer til, hvad vi også kunne have gjort, hvordan vi kunne have sikret vores lokalområde, vurderingerne af vores uddannelsespotentiale, fremtidige befolkningssammensætning osv osv. Jo tak - der er nok at tage fat på, men hvem er det så, der går i gang med at ændre det - og hvornår sker det? 

Politikerne skaber rammerne - jeg er helt enig - som sådan er det jo så ikke dem, der skal redde Lolland, så må det jo være os andre. Befolkningen, os der har valgt at bo på Lolland og som forhåbentlig sætter stor pris på det.

Men Lolland kan jo ikke leve af, at vi gerne vil bo her - nej - og dog, for mange initiativer er allerede lagt i jorden, og de er begyndt at spire og forhåbentlig kan vi også høste en dag. Ikke 400 arbejdspladser fra den ene dag til den anden, men stille og rolig vækst fra bunden i et landdistrikt, der vækster ud fra sig selv og ikke fordi en virksomhed kommer forbi - måske på gennemrejse.

Hvad er det så for frø, der er sået? Der er sikkert rigtig mange, men skal jeg blot kigge på nogle af dem som jeg selv har haft fornøjelsen af at iagttage fra sidelinjen så er der for eksempel:
Vineriet på Frederiksdal Gods i Harpelunde. Det var her ikke tidligere, men det er det nu.

Det skaber synlighed ud over Lollands grænser, og den fantastiske kvalitetskirsebærvin bør gøre os stolte over at bo et sted, hvor iværksætteri og virkelyst i den grad træder frem i lyset. www.frederiksdal.com 

Bandholm Frugtplantage og Marmeladekøkken i Bandholm. Marmeladekøkkenet var her ikke tidligere, men det er det nu. Marmelade, kompot og andre specialiteter eksporteres ud af Lolland og til resten af landet via for eksempel Interflora. Ildsjælene bag har vist vejen for andre. www.bandholmfrugtplantage.dk 

Lolle Frugt i Sakskøbing. Der tilbyder plantagevandringer med forskelligt indhold både for lokale og turister. De udvikler nye specialprodukter og pludselig deltager Lolle Frugt i Godaften Danmark, med ”svupsakker” i en æbleskive konkurrence, som ambassadør for hele Lolland sammen med ambassadører fra Bornholm og Sønderjylland. www.lollefrugt.dk 

Planteriet i Holeby. Mit eget hjertebarn, der er udsprunget fra et ønske om at få nogle produkter, der ikke var på markedet allerede. Målet er at skabe nogle smoothies lignende produkter, der er friske og fremstillet på baggrund af danske råvarer. I stedet for at irritere os over de manglende produkter, valgte vi selv at gå i gang med udvikling og fremstilling, sammen med andre begejstrede folk. Her to år efter er det lykkes at skabe en ny lille virksomhed med et stort potentiale. www.planteriet.dk

Der kan nævnes mange andre gode eksempler. Krenkerup Bryggeri, Knuthenlund Mejeri, alle initiativerne omkring Fejø osv. osv.

Der er så meget i gang - det fylder bare ikke så meget når man samtidig står med en lukning af en stor industrivirksomhed. 

Væksten skabes som ved alle de andre initiativer ud fra forbrugernes interesse. 
Jo flere kunder - jo større udviklingsmulighed og vækstpotentiale. Jo større vækst jo større behov for yderligere arbejdskraft. Tingene hænger sammen...

Nogen gange kan man også blive ”lokal blind” for alle de ting, vi har på Lolland, vi ser det ligesom ikke rigtig, det er her jo bare, er ofte en holdning, jeg møder. Når det så ikke længere er her, så er fanden løs, for eksempel fjordrejerne, der først havde sygdom og nu er truet på livet af en stor udenlandsk fisk (ligesom industrien i Europa). 

Før det kunne der være somre, hvor lokalbefolkningen næsten ikke orkede at spise flere rejer, sådan kan vi se på det lokalt, men folk udefra ser sådan en situation helt anderledes, for dem er adgangen til rejer ikke ”hverdag”. Det er det så heller ikke længere for os andre. Den lokale blindhed tror jeg også er en mangel på stolthed, glæde og samhørighed med sin egn. 

Hvis man dyrker den og alle de gode historier, så tror jeg det bliver langt lettere at finde det potentiale som Lolland skal leve af, og samtidig sikre, at vi hurtigt får sat initiativerne i gang, mens vi venter på forbindelsen over Femern. Udviklingen af Lolland skal ikke kun komme udefra, den skal især komme indefra, hvor den samtidig skal forankres stærkt så den ikke lige kan flyttes væk igen.

Så derfor er mit ønske, at vi på Lolland, og alle de gode fremsynede personer ude fra, stille og roligt - ikke for stille og roligt, fortsætter med at videreudvikle og understøtte de mange gode initiativer som allerede er i gang inden for rigtig mange brancher. At vi alle sammen bakker op om de lokale initiativer for, at de kan få lov til at udvikle sig og blive større og skabe flere arbejdspladser på sigt. 

Hver gang man som forbruger køber ind, har man en stemme. Det man fylder i sin indkøbskurv, det får vi mere af på hylderne. Det er ikke altid sådan vi tænker når vi står i butikken, men det er jo sådan det forholder sig.

Det kan være svært at få fodfæste som lille nystartet virksomhed, så derfor er opfordringen til alle, støt op, hvis I vil have mere af det. Brug de lokalt fremstillede produkter som privatperson. Og som kommune, kunne man jo beslutte sig for at integrere produkterne alle de steder, hvor det kan lade sig gøre, ud fra regelsættet om indkøb til offentlige institutioner, det er nemlig også en udfordring og barriere.

Tal positiv om alt det gode du ser i dit område, og vær med til at skabe den positive spiral. Her er meget smukt på Lolland, med højt til loftet, et lys man savner, når man har været væk fra egnen for længe, og her er kyster og skove og landbrugsarealer, der smukt forandrer sig hen over året. 

Lolland starter ikke fra nul efter meldingen om lukningen af Vestas i Nakskov. Lolland starter dér, hvor vi som borgere på Lolland beslutter os for at starte, og som beskrevet ovenfor er vi mange, der allerede er startet. Det er ikke altid let, men det er meget udfordrende og livsbekræftende og kan absolut anbefales til andre.