Hvad skal Lolland leve af i fremtiden?

Af Lennart Damsbo-Andersen, medlem af Folketinget for Socialdemokraterne, Guldborgsundkredsen:


Det er svære tider for mange i øjeblikket. Vores arbejdspladser forsvinder og et stigende antal unge står uden uddannelse. Man behøver ikke være sortseer for at blive bekymret for udviklingen i vores del af landet.

Man behøver dog heller ikke være jubeloptimist for at tro på, at vi nok skal klare den. Vi har gjort det før. Ved at stå sammen og tænke lokalt, ved at se vores muligheder og styrker.

Det så vi helt tilbage i 1872. Dengang fik Erhard og Johan Frederiksen en idé. På trods af, at tiden var svær på Lolland, så ville de to brødre, som nogle af de første i Danmark etablere en roesukkerfabrik.

De forsøgte at få datidens store bank- og industrimand C.F. Tietgen til at finansiere deres projekt, men fik et nej. I stedet for at opgive roesukkerfremstillingen, besluttede Erhard og Johan sig for at satse og gøre fremstillingen af roesukker til et udelukkende lokalt orienteret projekt. 

Fundamentet for det ambitiøse foretagende Sukkerfabrikken Lolland blev derfor støbt i fællesskab med lokale kræfter. Nogle år efter grundlæggelsen blev sukkerfabrikken overtaget af De Danske Sukkerfabrikker, men de to brødres banebrydende arbejde havde skabt arbejdspladser, industri og vækst mange år fremefter her på Lolland. 

Historien fortæller os noget vigtigt. Løsningen på vores udfordringer skal findes lokalt, og vi skal se muligheder der, hvor andre ser begrænsninger. Vi skal gøre det lettere for initiativrige folk at komme i gang, og vi skal understøtte gode ideer og gå-på-mod.

Det betyder blandt andet, at det skal gøres nemmere for iværksættere at låne penge, for uden risikovillig kapital når man ingen vegne. Det betyder også, at vi er nødt til at kigge på de bureaukratiske forhindringer, virksomhederne i øjeblikket skal overvinde for at etablere sig på Lolland. Det handler blandt andet om lange sagsbehandlingstider i forhold til udlægning af erhvervsarealer, godkendelse af lokalplaner og byggetilladelser. Det duer ikke, hvis systemerne spænder ben for udviklingen.

Skal man pege på konkrete vækstområder, kommer man ikke uden om specialiserede landbrugsprodukter. I løbet af de sidste par år har vi set talrige gode eksempler, som Frederiksdal Kirsebærvin, æblemost fra Fejø, lokale oste og mikrobryggerier af høj kvalitet. 

I stedet for at sende landbrugsprodukterne videre til forarbejdning andetsteds, holder vi produktionen lokalt. Det skaber vækst og arbejdspladser, og det forankrer en håndværksmæssig viden lokalt til inspiration for andre.

Et andet oplagt investeringsområde er turismebranchen. Vi skal udnytte vores geografiske placering langt fra storbyens jag og drage fordel af den fantastiske, lokale natur. 

Vi skal udvide cykelstierne, så Lolland bliver det oplagte mål for en cykelferie, og vi skal turde være utraditionelle og tænke bondegårdsferie eller Lolland rundt på hesteryg. 

Et tredje investeringsområde er grøn energi. Igennem en årrække har vi oplevet store virksomheder lukke ned og set industriarbejdspladser forsvinde fra Lolland.
De arbejdspladser kommer ikke igen, men med store industrianlæg og en faglært arbejdskraft, er der muligheder for at tænke nyt. 

En oplagt mulighed er investeringer i produktion af bioethanol. Vi har halm til produktionen uden for vinduerne, og vi har både arbejdskraften, industrigrundene og en god geografisk placering i regionen. 

På samme vis er der muligheder for produktion af biodiesel eller investeringer i bølge- vind- eller solenergi. Tør vi satse, er der både arbejdspladser, et bedre miljø og økonomi i det.

Roerne er kendt som Lollands hvide guld - men hvis vi husker tilbage på historien om Sukkerfabrikken Lolland, så var det egentlige guld de mennesker, der havde viljen, troen og modet til at føre deres ideer ud i livet. 

Vi kan gøre det igen, hvis vi løfter i flok.