Kriseramte mediehuse på stribe fyrer ansatte og lukker udgivelser

Den seneste måned har flere danske mediehuse måttet sige farvel til journalister og andre medarbejdere i nedskæringsrunder.

Det sker efter et år i krisetegn, hvor der løbende er blevet fyret og skåret ned hos både landsdækkende og regionale aviser.

Krisen har flere årsager, siger Lars Kabel, lektor ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole DMJX.

- Den forretningsmodel, som medierne tidligere har haft, kan simpelthen ikke generere så stor en indkomst, som den har kunnet tidligere.

- Annonceindtægterne er vigende, og indtægten fra et digitalt abonnement er noget lavere, end den er på et papirabonnement, siger han.

- Det er et vilkår, som har været tydeligt i måske flere årtier, men det begynder for alvor at slå igennem nu.

Professor Kim Christian Schrøder fra Center for Nyhedsforskning ved Roskilde Universitet siger også, at indtægterne simpelthen ikke matcher de stigende omkostninger i mediebranchen.

- Det er ikke lykkedes i tilstrækkeligt omfang at få danskerne til at betale for nyheder, siger han.

Alene i november har JFM - tidligere Jysk Fynske Medier - fyret ansatte og lukket flere lokale udgivelser, ligesom både Det Nordjyske Mediehus og Dagbladet Information har sagt farvel til medarbejdere.

I løbet af efteråret har Jyllands-Posten været igennem en fyringsrunde og lukkede også i juni sin lokale satsning JP Lokal med fire digitale medier i Vejle, Horsens, Randers og Viborg.

Ifølge en optælling fra fagbladet Journalisten var der skåret mere end 200 redaktionelle stillinger på landets aviser det seneste år frem til september.

Et af de steder, hvor det har været et svært år, er hos Sjællandske Medier, som blandt andet udgiver Dagbladet, Frederiksborg Amts Avis, Nordvestnyt og Sjællandske samt 42 ugeavistitler.

Her har der været tre spare- og fyringsrunder på et år.

Ifølge administrerende direktør i Sjællandske Medier Jens Nicolaisen hænger det sammen med, at indtægterne fra annoncer er faldet.

- Vi har samtidig haft voldsomme stigninger på papir generelt. Inflationen er steget, så det har givet et markant højere omkostningsniveau i et marked, der har faldende omsætning, siger han.

- Når vi har konstateret faldende omsætning, så skal vi jo gøre noget ved det og fjerne omkostninger. I år har vi brugt meget tid på markant at reducere vores lønomkostninger i virksomheder, siger han.

Hos Sjællandske er svaret på udfordringerne at lave et endnu bedre produkt.

- Vi bliver nødt til at skabe større værdi for dem, der skal betale for det. Både annoncørerne og abonnenterne, siger Jens Nicolaisen.

Ifølge Lars Kabel er svaret på mediernes udfordringer ikke lige for. Alligevel er professoren optimistisk.

- Det er jo ikke sådan, at journalistikken eller nyhedsformidlingen er truet. Der er jo flere i dag, som tilgår nyhedsmedierne, end der nogensinde har været. De tilgår det bare på en anden måde, siger han.

Mediebrugernes interesse for nyheder er også intakt, lyder det fra Kim Christian Schrøder, som er medforfatter til en årlig undersøgelse om danskernes brug af nyhedsmedier.

Den seneste fra november viste, at 19 procent af danskerne er villige til at betale for nyheder. Det er en stigning på et et par procentpoint over de senere år.

Men mediernes krise kan også få konsekvenser. Når der eksempelvis lukkes lokale medier, kan der opstå "nyhedsørkener".

- Der vil folk komme til at mangle information om den politiske offentlighed på lokalniveau. Folk bruger blandt andet den lokale avis til at følge med i, hvad politikerne og borgmesteren laver, siger Kim Christian Schrøder.

Det skal en ny lov om mediestøtte forsøge at undgå. I den forgange uge vedtog et politisk flertal loven, som omfordeler en del af mediestøtten fra landsdækkende til lokale og regionale medier.

Den afventer nu godkendelse i EU-Kommissionen. Flere store medier har klaget, fordi de anser loven for at være konkurrenceforvridende.

For mediebrugerne er det trist, at også de landsdækkende medier må spare, siger Kim Christian Schrøder.

- Men fra et brugerperspektiv har vi to store og gratis public servicemedier - TV 2's nyhedsapp og DR - så mange har god mulighed for at følge med.

/ritzau/

Friske tal fra mediekoncern: Langt flere køber digitale nyheder