Lad os finde og fremme de gode ideer

Kronik af Karsten Pedersen, områdedirektør i Nordea:


For nylig inviterede jeg en kollega fra bankens hovedkvarter i København til et ledermøde på Bøtø Strandpark. På vej hjem stoppede han og købte en pose kartofler fra en bod i vejkanten.
- Det er de bedste kartofler, jeg har smagt i meget lang tid. Hvorfor kan jeg ikke købe sådan nogen i København? Jeg ville gerne betale lidt ekstra for så god en kvalitet, sagde han.

Min kollega fra København har en pointe. Vi på Lolland og Falster har muligheder, men også en stor udfordring i at udnytte dem. For vores egn kan selvfølgelig ikke bare leve af at sælge kartofler til besøgende fra hovedstaden.

Men eksemplet viser, at vi kan blive bedre til at få øje på nye muligheder for at lave en forretning ud af at dække de behov, som opstår i verden uden for Lolland.

Det fandt de ud på Læsø for et par år siden. Salt fra Læsø er blevet en specialitet, som moderne mennesker er parat til at betale for. 75 gram salt fra Kattegat-øen koster 42 kroner. Det svarer rundt regnet til 300 kroner kiloet. Almindelig salt koster 3 kroner kiloet. 

Spørgsmålet er så, hvad vi som samfund kan gøre for at fremme det private initiativ i området. Vi kan begynde med at stille os selv nogle afgørende spørgsmål: Hvad er vi gode til, og hvad skal vi holde os fra? Hvilke brancher skal vi satse på? Hvordan kan vi skabe gode rammer, der får ideerne til at pible op af jorden som erantis på en forårsdag?

Efter min mening er vi nødt til at droppe offerrollen. Spøgelsesbyer, butikslukninger og tomme lejligheder fremmer hverken virketrangen blandt lokale eller giver lyse hoveder fra resten af landet lyst til at flytte hertil. 

Så nedrivning af dårlige og ubenyttede boliger er første skridt. Desuden må vi søge dialog med mennesker i alle dele af samfundet. Måske sidder der nogen med en god ide? 

Vi skal være kendte udenfor landsdelen ikke kun i landsdelen!
Faktisk har nystartede virksomheder nu flere mulighed for at låne penge til at komme i gang, fordi staten garanterer en stor del af lånet. De muligheder har vi ikke udnyttet tilstrækkeligt i området. Faktisk ydes kun hvert tiende af de såkaldte vækstkautionslån her i området. På det punkt er der klart plads til forbedring. 

Dernæst skal vi selvfølgelig søge at få det maksimale ud af Femern-forbindelsen. Det er ikke hver dag, et anlægsprojekt til 30-40 milliarder kroner lander i baghaven. 
Det handler ikke kun om arbejde til lokale håndværkere. Vi skal også være meget opmærksomme på, hvilke behov der opstår i kølvandet af projektet for underleverandører og servicefag.

At få gang i væksten og skabe arbejdspladser på Lolland er ikke gjort med simple løsninger. Det er en fælles opgave, der kræver, at vi tager en grundig dialog om, hvilke muligheder vi har, og hvordan vi udnytter dem. Konferencen ”Hvad skal Lolland leve af i Fremtiden?”, som kommunen er vært for på tirsdag, kan meget passende være første skridt i den retning.

Men jeg mener, det er afgørende at følge op med yderligere dialog. En mulighed kunne være at fortsætte dialogen i den nye organisation Business LF. 

Her kan repræsentanter fra offentlige myndigheder, uddannelsesinstitutioner, det private erhvervsliv og iværksættere pege på muligheder og praktiske løsninger. Gerne med bidrag fra udenforstående med erfaring i at udvikle en region. 

Behovet er til at få øje på. Lad os komme i gang.