Lærere og kommuners forhandlere mødes i højspændt klima

Foto: /ritzau/Henriette Dæhli/arkiv

/ritzau/Henriette Dæhli/arkiv

Forhandlinger for samtlige offentligt ansatte afhænger af, om KL og lærere kan nå hinanden. De mødes tirsdag.

Ritzau Ritzau /ritzau/

Offentliggjort 19.12.2017 - 09:15 Sidst opdateret 04.12.2022 - 12:45

Der er meget på spil, når forhandlere for arbejdsgiverne i kommunerne og for landets lærere tirsdag sætter sig ned over for hinanden.

Parterne skal forsøge at få skred i de forhandlinger om en ny arbejdstidsaftale for lærerne, som ifølge lønmodtagerne er gået helt i stå.

- Vi mødes og håber at få en række møder i kalenderen, fordi vi skal gøre alt, hvad vi kan, for at lande en aftale hurtigst muligt, siger lærerformand Anders Bondo Christensen.

Han er samtidig formand for centralorganisationen Forhandlingsfællesskabet, der forhandler centrale spørgsmål med arbejdsgiverne på vegne af ansatte i kommuner og regioner.

Før der er kommet gang i reelle drøftelser om en ny arbejdstidsaftale, møder de andre lønmodtagergruppers topfolk ikke op til forhandlinger.

Annonce

Sådan lød budskabet fredag, hvor forhandlerne for ansatte i stat, regioner og kommuner satte streg under tidligere udmelding og aflyste planlagte forhandlingsmøder.

De bakker op om lærernes krav om en arbejdstidsaftale. Derfor vil de ikke forhandle løn og vilkår for deres medlemmer, før der er udsigt til en ny arbejdstidsaftale for lærerne.

Som det er i dag, er lærernes arbejdstid reguleret af en lov. Den kom som følge af et politisk indgreb efter en længerevarende konflikt i 2013.

I alt 745.000 offentligt ansatte i stat, kommuner og regioner skal have forhandlet nye overenskomster på plads.

Her er knasterne i overenskomstforhandlingerne

Løn:
* Konflikten om løn handler om, hvorvidt de offentligt ansattes løn er steget mere end de privatansattes i kølvandet på finanskrisen.

* En reguleringsordning skal sikre, at de to gruppers løn skal stige i samme takt. Men arbejdsgiverne mener, at ansatte i kommuner, regioner og staten "skylder" for tidligere lønstigning.

* På den baggrund fik de en ændring af reguleringsordningen - det såkaldte privatlønsværn - ind i overenskomsten i 2015. Lønmodtagerne vil nu meget gerne af med privatlønsværnet igen.

Frokostpause:
* Spørgsmålet om frokostpausen kommer efter en længere periode med dårligt samarbejdsklima mellem repræsentanter for lønmodtagere i staten og arbejdsgiverne i Moderniseringsstyrelsen.

* Lønmodtagerne mener, at retten til betalt frokostpause er en del af overenskomsten.

* Men i Moderniseringsstyrelsen mener man, at det blot har været kutyme på arbejdspladserne, og at den lokale ledelse dermed kan beslutte at afskaffe den betalte frokostpause.

Lærernes arbejdstid:
* Som det er i dag, er lærernes arbejdstid reguleret af en lov som følge af et politisk indgreb efter en længerevarende konflikt i 2013.

* Ved de seneste overenskomstforhandlinger i 2015 lykkedes det ikke lærerne og kommunerne at forhandle en aftale i hus om lærernes arbejdstid.

* Men forud for de kommende forhandlinger har organisationer på tværs af stat, kommuner og regioner gjort det klart, at de bakker op om lærernes krav om en ny arbejdstidsaftale.

* De vil ikke forhandle med arbejdsgiverne, før der er udsigt til, at lærerne kan få forhandlet en arbejdstidsaftale på plads.

Kilder: "Tre gordiske knuder eller bare bump på vejen", analyse af optakt til overenskomstforhandlingerne af Nana Wesley Hansen og Mikkel Mailand, FAOS, Københavns Universitet.