Landbruget vil forny sig ud af vadestedet i en urolig verden

Landbruget fik langtfra det folketingsvalg, erhvervet håbede på.

Et muligt rødt flertal lever fortsat. Den borgerlige strategi med at banke statsminister Mette Frederiksen med minksagen endte med meget stort personligt stemmetal.

Værst blev Venstre næsten halveret til fordel for nye partier, hvis landbrugspolitik fortsat ikke står knivskarpt.

Så jo, valget fyldte på Landbrug & Fødevarers årlige delegeretmøde i Herning onsdag.

-I har skullet lægge øre til meget i valgkampen. Jeg har selv været både rystet og vred undervejs. Man kan miste modet, sagde formand Søren Søndergaard i sin tale til de 400 delegerede.

Han pegede på "nye ugentlige landbrugsudspil smækket sammen hen over natten i kampen om billige point og de afgørende stemmer".

Og på "lynstegt valgflæsk", som forslaget om at forbyde sprøjtemidler på 200.000 hektar.

- Vi skulle høre politikere sige "Når vi nu skal til at kigge på landbruget og klimaet".

- Vi måtte minde om, at den kun et år brede landbrugsaftale ER en klimaaftale for landbruget, sagde Søren Søndergaard.

Derfor imødeser landbruget nu med stigende uro den kommende CO2-afgift for landbruget - som uundgåelig.

For det slog Venstres formand, Jakob Ellemann-Jensen, fast på mødet. Midt i regeringsforhandlingerne var han eneste partileder på den talerstol, som normalt både stats- og fagministre kaster glans over.

- Man kan argumentere mod en afgift, men man får ikke ret. Det kommer til at ske, for der er et flertal bag.

- Men Venstre mener, at det ikke må skade dansk fødevareproduktions konkurrenceevne. Så vi skal bruge vores indflydelse bedst muligt, sagde Jakob Ellemann-Jensen.

- Så kom med jeres forslag til, hvordan vi kan lave en afgift, som ikke bliver en barriere for erhvervet.

De seneste tal fra Danmarks Statistik skærer det ud i pap. I løbet af de seneste ti år er hver tredje fuldtidslandmand stoppet. Tilbage er omkring 8500.

Det er der ikke mange stemmer i. Så landbruget skal gøre sig betydningsfuldt på nye måder.

Derfor pegede både formanden og flere debatter på delegeretmøde på, at landbruget skal øge sin produktion og samtidig være en frontløber på klima og energi.

- Vi kan allerede skabe grønne mirakler med pyrolyse samt sænke koens metanudslip med et fodertilsætningsstof, og vi har et kæmpestort potentiale med grøn biogas. Men ikke, hvis regler arbejder imod det, sagde Søren Søndergaard.

Ifølge professor Jørgen E. Olesen fra Aarhus Universitet skal man gentænke produktionssystemerne.

- Vi kan formentlig fordoble mængden af mad, vi producerer og samtidig spille ind med klima- og energiløsninger, sagde han om udfordringerne med verdens fødevareproduktion.

Peder Tuborgh, der er administrerende direktør i Arla Foods, mener, at Danmark skal spille en vægtig rolle. Men at den nuværende debat er kørt af sporet.

- Den hidsige danske debat omkring landbrug og miljø og om udtagning af god landbrugsjord til andre formål møder jeg ikke ude i verden. Der ønsker og forventer man, at alle skal producere flere og bedre fødevarer.

/ritzau/

Det er på høje tid, bønderne også bidrager til den yderst nødvendige omstilling