Mærsks resultater i 2024 afhænger af situationen i Det Røde Hav

Mærsk har svært ved at forudse, hvordan det kommer til at gå i 2024. (Arkivfoto). Foto: Kirill Kudryavtsev/Ritzau Scanpix

Rederiet Mærsk forventer i bedste fald, at dets driftsresultat går i nul i 2024. Det fremgår af årsregnskab.

Offentliggjort Sidst opdateret

Situationen i og omkring Det Røde Hav er med til at skabe usikkerhed omkring Mærsks forventninger til 2024.

Det giver selskabet udtryk for i det årsregnskab, der er blevet præsenteret torsdag morgen.

Mærsk forventer et driftsresultat, der i værste fald ender med et underskud på knap 35 milliarder kroner. I bedste fald går det i nul.

Det afhænger af, hvor længe udfordringerne i farvandet fortsætter.

Mod slutningen af sidste år blev et Mærsk-ejet skib angrebet af Houthi-bevægelsen i Det Røde Hav.

Det førte i første omgang til en suspendering af sejladsen i området i 48 timer. Den udmelding blev efterfølgende ændret til at gælde på ubestemt tid.

Mærsk så sig derfor nødsaget til at omdirigere alle sine skibe til at sejle syd om Afrikas spids for at undgå flere angreb.

I kølvandet på angrebene og konsekvenserne heraf begyndte fragtraterne at stige. Det skaber en positiv effekt på indtjeningen for rederier.

Men selv hvis situationen i Det Røde Hav fortsætter resten af året, ser det ikke ud til at kunne sende driftsresultatet i plus for hele året.

Det forklarer Mikkel Emil Jensen, der er senioranalytiker hos Sydbank.

- Det er skuffende, at det ikke har en større effekt på indtjeningen, hvis situationen fortsætter resten af året, siger han.

En anden af årsagerne til, at markedsomstændighederne er så udfordrede for Mærsk, er overkapacitet på verdenshavene. Der er for mange skibe på havene, siger Mikkel Emil Jensen.

- Mærsk har ikke hænderne på rattet, i forhold til hvad der sker omkring selskabet.

- Mange konkurrenter har købt skibe med arme og ben, hvilket resulterede i, at der i 2023 blev leveret rekordmange skibe. Den rekord bliver slået i år, siger Mikkel Emil Jensen.

- Det gør, at man får en skæv balance mellem udbud og efterspørgsel. Det holder fragtpriserne nede.

/ritzau/