Nakskov - hvad nu?

Kronik af Leo Christensen, byrådsmedlem (A), Lolland Kommune:


Vi skal have et stort borgermøde i Nakskov, så alle kreative og innovative ideer kan blive samlet op. Det er en rigtig god idé.

Men vi bør også overveje, om tiden ikke er inde til kollektivt at redefinere os selv og vor situation i forhold til omverdenen. Vi bør tage udgangspunkt i alle de gode ændringer, vi selv har skabt de sidste 11 år, men også de negative forandringer, der globalt påvirker os.

Da vi sidst stod sammen for alvor - 1999 - og skabte optimisme, job og vel også stolthed over resultaterne, var udgangspunktet helt anderledes. Vi havde kun et gammelt værft, en nedslidt by, ingen viden om store projekter, ingen penge og intet plangrundlag. Men vi havde en fælles vilje til forandring og mod til at hoppe ud på dybt vand. Vi lærte forbavsende hurtigt at svømme.

Jeg læser at forskellige grupper skal ”redde Lolland”. Det er altid godt med hjælp, men der skal være en fælles forståelse for såvel opgave som udgangspunkt.

Inden for de sidste tre år er verden ”væltet”. Samfundene - byer, kommuner, lande ja hele verdensdele har fået ændrede vilkår. Det er sket kraftigere og hurtigere end nogensinde tidligere i fredstider. Alt er i forandring - også din, min, vore familiers samt hele nærområdets situation. 

Hvad er det der sker? Vi er på vej ind i en anden verdensorden med nye økonomiske supermagter. I hele den industrialiserede historiske tid har 1/5 af verdens befolkning beslaglagt 80 procent af ressourcerne. Vi er blandt de privilegerede - endnu. 

Men resten af verden forlanger deres del, eller rettere, de tager den uden at spørge. Det kan ikke klares, som vi har gjort det de sidste mange år, med større produktion. Vi er ved at løbe tør for rigtig mange råstoffer og energiproduktionen som vi kender den, har påført os klimaproblemer, som vi kun ser forkanten af.

Men hvem er vi så og hvad står vi for i Nakskov og på Lolland. Er vor opfattelse af os selv tilpasset nutiden eller spejler vi os stadig i omverdenens misforståede medlidenhed. Vi skal ikke ”reddes” - tvært imod. 

Jeg mener at vi gør os selv en stor tjeneste ved at give netop selvopfattelsen et ordentligt serviceeftersyn. Det har vi brug for når fremtidens muligheder skal formuleres.

Jyden er stærk og københavnerne er ”smarte”. Men vi lollikker er noget helt andet og nok meget mere nyttigt i fremtiden - vi er robuste og ikke mindst omstillingsparate. 

Darwin levede ikke forgæves. I tider hvor alt er under forandring, bliver det ikke de stærke eller de smarte, der klare sig bedst. 

Nej, det bliver de lokalsamfund, hvis befolkning kan tåle modgang og er parat til fælles at ændre vilkårene for egen tilværelse. Disse samfund vil klare sig bedre på sigt. På de områder er vi mere forberedt end alle andre sammenlignelige kommuner. Det skal vi både forstå, anerkende og bruge nu.

Vi har haft op- og nedture siden starten af firserne. Vi har tredive års erfaring med at klare os. Vi er på alle planer - mentalt, livsstil og ledelsesmæssigt, såvel i private selskaber som kommunen, klædt på til forandringer. 

Vi har i de gode år skabt rammerne for nye investeringer. Vi har nu plangrundlag, uddannet arbejdskraft, samt viden og netværker nationalt og internationalt. Men først og fremmest har vi prøvet det hele før. Det, vi opfatter som modgang, der kan håndteres, er katastrofer for rigtig mange andre kommuner lige nu.

Det er ikke os der skal have første svømmelektion på dybt og ukendt vand. Det lærte vi for længe siden. Lad os turde tage udgangspunkt i vore styrker, som vi har mange af. De passer til de nye tider og bør være fundamentet under nye mål.