Nu går højspændte forhandlinger om løn til 600.000 privat ansatte i gang

2023 vil kun være få dage gammel, før arbejdsmarkedets parter sætter sig til forhandlingsbordene for at nå til enighed om nye overenskomster for i omegnen af 600.000 ansatte i det private.

Det er industriens parter, der indleder forhandlingerne, som denne gang er særligt højspændte.

Bagtæppet er først og fremmest en galopperende inflation på op imod ti procent, som betyder, at lønmodtagerne har meget høje forventninger til, hvor meget deres løn skal stige.

Læs mere her:

* Løn er det store tema.

Mens fagforeninger vil kæmpe for så høje lønstigninger som muligt, advarer arbejdsgiverne om, at det vil være med til at puste til inflationen og dermed forlænge krisen i en såkaldt løn-pris-spiral.

Det vil i sidste ende skade virksomhedernes konkurrenceevne, skrev Anders Borup Christensen, cheføkonom i Dansk Arbejdsgiverforening, i et indlæg i november, hvor han opfordrer til mådehold.

- De historiske erfaringer understreger, at hvis der gives høje lønstigninger nu for at modsvare inflationen, vil det betyde, at danske virksomheder og lønmodtagere står svagere i en længere årrække bagefter, lød det.

I år er prisstigningerne løbet fra lønudviklingen.

Men cheføkonomen fremhæver, at vi frem til i år havde 36 kvartaler i træk med fremgang i reallønnen. Bortset fra en kortvarig periode under finanskrisen.

Ifølge en analyse fra arbejdsmarkedsforskere på Københavns Universitet ville det kræve en uhørt høj lønstigning på 12 procent bare det første år, hvis reallønnen skulle sikres på samme niveau som de senere år.

- Det kommer ikke til at ske. Blandt fagforeningernes ledere er der også en anerkendelse af, at en sådan lønstigning ikke er samfundsøkonomisk holdbar, lyder det i analysen fra Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier (Faos).

* Men hvor meget kan det så blive til?

Ifølge Dansk Metals cheføkonom, Erik Bjørsted, tegner arbejdsgiverne et for dystert billede af dansk økonomi. Virksomhederne øger deres indtjening og mangler arbejdskraft, lyder det.

Han henviser til den seneste prognose fra vismændene i Det Økonomiske Råd. De vurderer, at lønningerne næste år vil stige 5,2 procent, mens inflationen vil dæmpes og stige med omtrent det samme.

- På trods af de højere lønstigninger bliver der ikke sat gang i en skadelig løn-pris-spiral. Inflationen forventes at komme under kontrol. Det er en god nyhed for lønmodtagerne, skrev han i en pressemeddelelse i oktober.

Lønmodtagerne hjælpes på vej af, at inflationen formentligt falder til et lavere niveau i 2023.

Et andet aspekt er, at en meget stor del af lønstigningerne slet ikke hives hjem af topforhandlerne - men af de lokale tillidsfolk ude på virksomhederne. Og her mener fagforeningerne ikke, at der gives nok i forhold til virksomhedernes overskud.

* Hvor stor er risikoen for konflikt?

Ifølge forskernes analyse kan det blive svært for parterne at nå hinanden.

Svært at finde balancen mellem hensynet til konkurrenceevnen og lønmodtagernes forventninger til løn.

- Konfliktrisikoen er markant højere ved OK23 end set i mange år, skriver forskerne fra Faos.

En storkonflikt kan bryde ud, enten hvis parterne på industriens område ikke er i stand til at nå et gennembrudsforlig. Eller hvis fagforeningernes medlemmer samlet stemmer nej til overenskomstresultatet.

* Hvad kan få parterne til at nå hinanden?

En storkonflikt vil koste dyrt på begge sider, så de har en fælles interesse i at indgå en aftale. Det kan for eksempel ske ved at finde på andre goder end løn, som kan få lønmodtagerne til at stemme ja.

Desuden er det sandsynligt, at de bliver enige om at forkorte overenskomstperioden fra de sædvanlige tre år til to år eller ligefrem et år.

/ritzau/

Arbejdstilsynet til fagforening i Aarhus: - Hold op med at råbe ad jeres ansatte