Nu skal nordjysk anlæg sparke døren ind for grøn milliardsatsning

Nu er et af de klimatiltag, der satses stort på, klar til at geare op.

Mandag åbner et pyrolyseanlæg i Vrå i Nordjylland, som ifølge selskabet bag, Stiesdal Skyclean, bliver det hidtil største af sin slags.

- Vi har et behov for at fjerne CO2 fra atmosfæren for at gøre skaden god igen, siger direktør Peder Nickelsen.

- Der er pyrolyse et super konkurrencedygtigt alternativt.

Det er en teknologi, hvor eksempelvis halm eller rester fra biogasanlæg opvarmes ved høj varm uden ilt.

Ud kommer gas, som kan erstatte fossil gas, og en slags biologisk kul.

Kullet fungerer som en CO2-støvsuger, da dele af udslippet fra biomassen, som ellers var endt i atmosfæren, bindes i hundredvis af år.

Det kan samtidig spredes på marken med gode egenskaber.

Det nye anlæg er ti gange større end selskabets testanlæg og har taget to år at opføre. Nu kan det dog gøres på den halve tid.

Ifølge Peder Nickelsen er der store mængder restprodukter til flere anlæg.

- Når vi regner på det, så mener vi sagtens, at man vil kunne lave nok anlæg til at nå en reduktion på to millioner ton om året.

Han henviser til landbrugsaftalen fra 2021, hvor skønnet var, at der i 2030 var et potentiale for reduktioner i den størrelse.

Det svarer til knap fem procent af Danmarks samlede udledning det år.

- Det vil i runde tal svare til cirka 75 af de anlæg, som vi indvier, siger han.

Hos Klimarådet, regeringens klimavagthund, kalder formand Peter Møllgaard pyrolyse en lovende teknologi. Dog mest på den lange bane.

- Der skal bygges rigtig mange nye, store anlæg for at leve op til regeringens forventninger.

- Man kan godt tvivle på, om det er realistisk, at det går så hurtigt, siger han.

I den grønne trepartsaftale, der forhandles om nu, er det da også knap så store reduktioner - 0,3 millioner ton - som ventes i 2030.

Ifølge Peter Møllgaard lyder det mere realistisk, omend det stadig er forbundet med stor usikkerhed.

Klimarådet har dog ikke lavet en mere dybdegående analyse af det endnu.

En anden betænkelighed er, at den biomasse, som skal blive til biokul - for eksempel halm - allerede er et CO2-lager.

Halmen har bundet CO2, da det voksede. Hvis det nedpløjes i marken, frigives det langsomt over et par år.

- Det betyder ikke, at pyrolyse er en dårlig idé, men at klimagevinsten først rigtig kommer længere ude i fremtiden, siger han.

Hos Stiesdal peger man på, at klimavirkningen af biokul er langt større set over 100 år end ved at nedpløje biomassen.

Det er den periode, som FN's klimapanel anbefaler, at det skal ses over.

Ifølge Peder Nickelsen er tiden nu så fremskreden, at det vil være svært at have så mange anlæg klar til 2030 som håbet i 2021.

- Det, vi har brug for, er, at politikerne lægger skinnerne ud, for det er rammebetingelserne, som er den største hindring lige nu.

Niels Peter Nørring, klimadirektør i Landbrug & Fødevarer, ser store muligheder i pyrolyse.

Det kan den grønne trepartsaftale, hvor der lægges op til at bruge ti milliarder kroner på området, give et skub i den rigtige retning.

- Det er jo det, som skal generere den økonomi, der skal være, for at man får lavet biokul.

Han håber, at det kan blive et nyt dansk vindmølleeventyr, men peger også på flere knaster. Blandt andet at der mangler regulering til at bruge biokul.

Lige nu kræver det en særlig godkendelse og dokumentation for, at alle relevante grænseværdier overholdes.

Klimadirektøren understreger, at landmændene står klar til at bruge det.

Det kræver dog, at der kommer styr på loven, og at det er sikkert. Han er dog meget tryg ved det.

- Når du pyrolyserer et restprodukt, vil der alt andet lige være færre miljøfremmede stoffer tilbage, idet det er varmet op til 600-700 grader.

Der er flere undersøgelser af langtidseffekterne af biokul i gang, og det er ifølge Peder Nickelsen fra Stiesdal uhyre vigtigt.

- Indtil man har konkluderet, skal man selvfølgelig også have en forsigtig tilgang til udbredelsen, som vi også har i Danmark.

Han kalder det et af flere vigtig virkemidler til at løse den grønne omstilling.

/ritzau/