Prisniveau i Danmark stikker af i EU-sammenligning - boliger trækker op

Mange har det måske allerede på fornemmelsen. Måske især når det er sidst på måneden, og kontoen er ved at være tømt.

Prisniveauet er højt i Danmark.

Og det bekræfter en ny redegørelse fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.

- Det danske prisniveau var i 2022 godt 15 procent højere end gennemsnittet i syv sammenlignelige EU-lande, når der tages højde for forskelle i velstand, moms og afgifter, skriver styrelsen.

De syv lande er udover Danmark Finland, Holland, Frankrig, Italien, Belgien og Tyskland.

Det er dog ikke eksempelvis varerne i supermarkedet, vi generelt betaler mere for.

Det er derimod priser på såkaldte tjenesteydelser, som dækker over alt fra teaterture, bank og forsikring, en tur til tandlæge eller frisør eller håndværkere i hjemmet.

Alt, hvor man ikke får en vare i hånden, men betaler for en service.

I 2022 var tjenestepriserne godt 26 procent højere end i sammenlignelige lande, når man korrigerer for landenes velstand.

Når tjenestepriserne er så høje i Danmark, hænger det blandt andet sammen med høje udgifter til vores boliger, hvor både husleje, priser på ejerboliger og udgifter til vand, varme og elektricitet vejer med i beregningen.

Omkostninger til bolig udgør cirka 40 procent af det samlede forbrug af tjenester.

- De danske boligudgifter ligger relativt højt og er steget mere end i sammenligningslandene, skriver styrelsen.

Men samtidig ser også priser inden for "rekreation og kultur" ud til at være relativt høje i Danmark, lyder det.

Ifølge Louise Aggerstrøm, privatøkonom i Danske Bank, har udviklingen i mange år været sådan, at vi bruger en stadig større del af vores penge på tjenesteydelser.

Altså at eksempelvis fornøjelse og fritid som rejser og restauranter udgør en stigende del af forbruget. Jo færre penge man har, desto mere fylder basale fornødenheder som mad, tøj og benzin i det samlede forbrug.

- Det er jo et udtryk for, at vi bliver rigere. Men også at priserne er steget mere på tjenester, fordi der ikke er det samme pres på priserne som følge af globaliseringen.

- Man kan importere billigt tøj, biler og elektronik, men når man skal have klippet sit hår, består prisen jo især af løn til frisøren, siger Louise Aggerstrøm Hansen.

Ifølge kontorchef i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Niels Enemærke gælder det for de fleste af de tjenester, der indgår i beregningen af prisindekset, at de kun i begrænset omfang er "udsat for international konkurrence".

- Det øger sandsynligheden for, at konkurrencen ikke fungerer, som den skal, siger han.

- I sidste ende betyder det jo, at man betaler mere, end man havde behøvet, hvis konkurrencen var velfungerende, siger han.

Styrelsen konkluderer i artiklen, at en gennemsnitlig husstand i Danmark vil spare omkring 3000 kroner om året, hvis konkurrencen styrkes, og priserne generelt falder med ét procentpoint.

Ifølge Niels Enemærke kan forbrugerne selv spille en rolle, hvis det skal ske.

- Vi kan gå efter de udbydere, som vi synes, tilbyder det bedste og billigste produkt, og så er vi med til at skubbe på for at få en effektiv konkurrence.

- Hvis der er regulering af markedet, som begrænser konkurrencen, eller virksomheder, der overtræder konkurrencereglerne, så kommer vi jo efter dem, siger Niels Enemærke.

Analysen fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen bygger på data fra Eurostat.

I en tidligere opgørelse med samme data fra Danmarks Statistik, hvor der ikke vægtes for velstand, skatter og afgifter, havde Danmark de højeste forbrugerpriser i EU på 49 procent over EU's gennemsnit.

Det næsthøjeste niveau var i Irland efterfulgt af Luxembourg, Finland og Sverige.

/ritzau/