Raoul Grünthal bliver formand i JP/Politikens Hus

Raoul Grünthal bliver formand i JP/Politikens Hus fra 10. juni.

Det skriver JP/Politikens Hus i en pressemeddelelse.

Den afgående formand, Lars Munch, bliver igen formand i Politiken-Fonden.

- På baggrund af den seneste tids kritiske omtale kan jeg se, at jeg ikke har den nødvendige opbakning, der skal til for at bringe huset igennem de forandringer, jeg mener, er afgørende de kommende år, lyder det fra Lars Munch i pressemeddelelsen.

Raoul Grünthal har været medlem af bestyrelsen i JP/Politikens Hus siden foråret 2022. Her har han været næstformand. Forinden har han i 15 år været en del af toppen i mediekoncernen Schibsted.

Jeanette Fangel Løgstrup vil per 10. juni være næstformand i JP/Politikens Hus.

JP/Politikens Hus, som er blandt de største medievirksomheder i Danmark, ejes af Jyllands-Postens Fond og Politiken-Fonden.

I marts i år blev det meldt ud, at daværende bestyrelsesformand, Peter Bartram, fratrådte på grund af "uenighed om virksomhedens strategi". Han mistede også sin bestyrelsespost i Jyllands-Postens Fond.

Han blev afløst af Lars Munch, som også sad på formandsposten i JP/Politikens Hus fra 2014 til 2022.

Mens Bartram ifølge Politiken fik 950.000 kroner om året, lød Lars Munchs årlige honorar i første omgang på 2,5 millioner kroner.

Erhvervsstyrelsen gik ind i sagen i begyndelsen af maj. Politiken-Fonden har i den forbindelse fredag formiddag sendt en redegørelse til styrelsen.

Her fremgår det, at den store difference blandt andet er baseret på Munchs medieerfaring. Bartrams honorar blev fastsat "til et lavere niveau end tidligere", da han ikke havde "forudgående driftserfaring fra mediebranchen".

Lars Munch bad dog i begyndelsen af maj om at få sit honorar ned på 950.000 kroner om året, så det svarede til forgængerens.

Onsdag blev det meddelt, at Jørgen Ejbøl fratræder som formand for Jyllands-Postens Fond. Det skete efter en længere periode med en række kritiske historier i medierne om Ejbøl.

Det er blandt andet blevet beskrevet, at Ejbøl fik et eftervederlag på 2,1 million kroner, da han fyldte 75 år i februar.

Det er en bonus, som normalt gives til bestyrelsesformanden i Jyllands-Postens Fond, når vedkommende går på pension. Men Ejbøl fortsatte som formand efter udbetalingen.

Siden har han betalt vederlaget tilbage efter juridisk rådgivning.

Sagerne om Lars Munch og Jørgen Ejbøl har fået en række medarbejdere i JP/Politikens Hus til at skrive et kritisk brev til bestyrelsen.

De ansatte kaldte sagerne pinlige, provokerende og nedladende. Provokerende efter år med fyrings- og sparerunder. Nedslående, fordi mådehold prædikes over for de ansatte, lød det.

Fra den nye formand i JP/Politikens Hus lyder det, at der hurtigt skal arbejdes på ledelsen af selskabet.

- Vi er enige med ejerne om, at der skal skabes klare linjer mellem fonde og selskab. Der er ingen tvivl om, at uroen har kostet på vores omdømme, og det er en vigtig opgave at skabe ro og tillid i organisationen og etablere tidssvarende rammer for god selskabsledelse, siger Raoul Grünthal i meddelelsen.

/ritzau/