Annonce

Sømænd i knibe

Fakta om DIS:

Dansk Internationalt Skibsregister (DIS) blev oprettet i 1988 for at sikre vækst og konkurrenceevne i dansk søfart.

Skibe registreret under DIS sejler under dansk flag med særlige fordele.

Ansatte på skibe under DIS får nettoløn af rederierne, og de betaler derfor ikke skat. Ordningen skulle sikre beskæftigelsen for danske søfolk.

Skibe indregistreret i DIS betaler ikke skat af deres indtjening, men en vægtafgift efter skibets størrelse.

Under DIS-ordningen har danske søfolk et sømandskattefradrag, der ifølge Søfartens Ledere ikke er reguleret siden 1988.

1800 danske kaptajner, styrmænd og navigatører er endt som skattegidsler. De er ansat på danske skibe og får ikke samme skattelettelser, som VK-regeringen har givet øvrige danskere.

Det rammer i omegnen af 80 danske maskinchefer, maskinmestre, kaptajner, styrmænd og navigatører på de to lokale Scandlines ruter til Tyskland.

Dermed går de - ifølge Søfartens Ledere - glip af mellem 500 og 3000 ekstra kroner om måneden, fordi skibsrederne ikke vil betale.

Direktør i Søfartens Ledere, Fritz Ganzhorn, siger til Ritzau, at søfolkene ikke skal stilles ringere end andre danskere, blot fordi rederierne sparer den skat, som søfolkene skulle have betalt. Den sparede skat betragtes som en slags statsstøtte til rederierne under den såkaldte DIS-ordning.

- Hvis rederierne synes, at det er en for stor omkostning at give søfolkene samme skattevilkår som andre danskere, må de klare det med Folketinget og ministeren, siger Fritz Ganzhorn.

- Siden DIS-ordningen blev indført i 1988, har der været tradition for, at rederier og fagforeninger har kunnet tilpasse nettolønnen til skatteniveauet, siger Fritz Ganzhorn til Ritzau.

Men formand for Danmarks Rederiforening, Lars Vang Christensen, melder ifølge Ritzau hus forbi. Det er ikke skibsrederne, der skal betale for de skattelettelser, som regeringen har givet andre danskere.

- Det har ikke noget med rederiforeningen at gøre. Det er et spørgsmål for fagforeningen og de danske politikere. Der er en overenskomst, som regulering af skattereformen ikke er en del af, og det forholder vi os til, siger Lars Vang Christensen, der er direktør i Herning Shipping.

Skattestriden har fået forhandlingerne om en ny hovedoverenskomst mellem søfolkenes fagforening, Søfartens Ledere og Danmarks Rederiforening, til at gå i hårdknude. Et andet stridspunkt er skibsredernes krav om, at nyuddannede skibsofficerer hen ad vejen skal gå 20 procent ned i løn.

Tålmodigheden med skibsrederne er ved at tørre ud hos kaptajner, styrmænd og navigatører. 200 af dem har netop har drøftet den fastlåste situation på et stormøde på Fyn.

Søfolkenes arbejdsgivere i Danmarks Rederiforening betegner sig som Danmarks største eksporterhverv og regner med at sejle 160 milliarder kroner hjem til valutakassen i år. Men kassen er klappet i over for de danske søfolk.

Årsagen til utilfredsheden hos Søfartens ledere er en gentagelse af den utilfredshed hos blandt andet forbundet 3f, som i foråret endte med en kortvarig arbejdsnedlæggelse på de lokale Tysklandsfærger.

Foto: Arkivfoto: Kim Løwenstein

Arkivfoto: Kim Løwenstein

Omkring 80 danske maskinchefer, maskinmestre, kaptajner, styrmænd og navigatører på de to lokale Scandlines ruter til Tyskland har ingen glæde af skattelettelse.

Margit Olsen Margit Olsen