Svære trepartsforhandlinger om løn nærmer sig afslutning

Det er ikke meget, der er kommet ud fra de igangværende trepartsforhandlinger, hvor regering, arbejdsgivere og lønmodtagere skal blive enige om at fordele tre milliarder kroner til udvalgte grupper af offentligt ansatte over de kommende år.

Men snart kan der komme enten hvid eller sort røg ud fra forhandlingslokalet.

Tirsdag i den kommende uge indledes i hvert fald det, der måske kan ende som en slutspurt.

Og det er på høje tid at nå frem til en aftale, for i december går det for alvor løs med overenskomstforhandlinger på det offentlige område.

Her skal arbejdsgivere og lønmodtagere have formuleret deres krav og udveksle dem, fortæller Laust Høgedahl, arbejdsmarkedsforsker ved Aalborg Universitet.

- Parterne skal have tid til at få styr på krav og strategi, så det er virkelig presserende, at de bliver færdige, siger han.

Står det til regeringen, skal social- og sundhedsassistenter og -hjælpere, sygeplejersker, pædagoger og fængselsbetjente have en lønstigning på 2500 kroner om måneden i snit.

I så fald er det omkring 200.000 medarbejdere, som vil få del i de tre milliarder, som frem mod 2030 skal bruges på lønløftet. Altså kun en mindre del af landets mere end 700.000 offentligt ansatte.

Grupperne er udvalgt, fordi det ifølge regeringen er velfærdsområder, hvor man arbejder tæt med borgerne, og hvor udfordringerne med rekruttering er størst.

Finansminister Nicolai Wammen (S) har dog også åbnet for, at flere grupper kan komme i spil.

Nogle af dem, der i hvert fald i første omgang ikke er med, er landets politifolk. Og det har mange svært ved at forstå, fortæller Anita Frank, formand for 750 ansatte i Østjyllands Politi.

- Vi står over for de samme udfordringer som de grupper, regeringen har udpeget på forhånd, siger hun.

- Vi er derude tæt på borgerne og løfter en vigtig samfundsmæssig opgave. Desuden har vi også i den grad skiftende arbejdstider, weekendvagter og helligdagsvagter samt mange tilkald og omlægninger af tjenesten.

- Så vi yder i forvejen høj fleksibilitet i en meget uforudsigelig hverdag. Politiet har desuden også oplevet rekrutteringsudfordringer, siger Anita Frank.

Sus Hartung er tillidsrepræsentant for 215 jordemødre på Rigshospitalet i København og kredsforkvinde for Jordemoderforeningen i Hovedstaden.

Også hendes kolleger undrer sig.

- Vi har vagttungt arbejde og især i Region Hovedstaden har vi store udfordringer med at rekruttere, siger Sus Hartung.

Det lovede lønløft er ikke gratis. Til gengæld for mere i løn skal der blandt andet flere på fuld tid, og flere skal tage del i vagtarbejde, har regeringen meldt ud.

Sus Hartung har også noteret sig regeringens modkrav om mere fleksibilitet og krav om fuldtidsarbejde. Og hun understreger, at et eventuelt lønløft til jordemødrene efter hendes mening ikke skal ske for enhver pris.

- Det er svært for mig at pege på nogen områder, hvor personalet ikke i forvejen er ekstremt fleksible og yder alt, hvad de overhovedet kan, langt ud over det forventelige. Vi har i perioder manglet mere end 100 jordemødre.

- Og det er jo netop derfor, at vi har en rekrutterings- og fastholdelseskrise, som på ingen måde er afsluttet, siger Sus Hartung.

Ifølge Laust Høgedahl er forhandlingerne svære. Mange af dem, der ikke får et lønløft, vil blive skuffede, mens dem, der får et lønløft, kan blive skuffede over, at det også kommer til at koste dem noget til gengæld.

Alligevel er han sikker på, at parterne nok skal blive enige.

- Lønmodtagerne vil jo ikke forpasse en mulighed for at få ekstra penge fra politikerne.

- Og regeringen har investeret rigtig meget prestige i det her, siger han.

/ritzau/

En uvurderlig ressource: Vi kommer ikke udenom, at der er hårdt brug for et lønløft til pædagogerne